Finsk fe uden nosser

Med en udsøgt mangel på proportionsfornemmelser dræber finske Amberian Dawn deres egen plade. I Finland er det tilsyneladende en udbredt antagelse, at metalgenren mangler et feminint touch, og i sekstetten Amberian Dawn har man også valgt at gå Nightwish-vejen og satse på en kvindelig sanger.

Det må siges at være et uheldigt valg.

Heidi Parvianien kan ellers en hel del med sin stemme, men det er som om alt andet er fuldstændigt nedprioriteret til fordel for den fe-lignende vokal. Den operauddannede pige er mikset så langt frem i lydbilledet, at man efter kort tid glemmer det er et metalband, fordi de ellers rimeligt metalliske guitarer og velsvungne bliver til en instrumental parentes i baggrunden.

For at gøre ondt værre, så er der et totalt fravær af andet end usandsynligt lyse og skingre toner, så det bliver lige så sterilt og tyggegummiagtigt som hos den canadiske kvalmedronning Celine Dion. Der er, undskyld udtrykket, ikke nosser nok hos sangerinden, der trænger til lidt modspil, skæve toner, råstyrke eller besøg af en brunstig ork.