Genopstandelse

Resurrection genopstår til anmelderens store glæde Tampa, Florida. Siger det dig noget? Det er blandt andet der, Obituary har hjemme, og er du storforbruger af dette bands udgivelser, så kender du også Resurrection fra samme område, og som udgav sit klassiske og eneste album ”Embalmed Existence” fra 1993. Klar til at juble? De er tilbage! Resurrection er tilbage!

I en tid hvor metallen igen er moden for den brutale dødsmetal, og hvor reunions i nogle år også har været populære, kunne man frygte at dette blot var et halvhjertet forsøg på nogle hurtige penge. Men nej: "Mistaken for Dead" holder hele vejen, bortset fra et elendigt cover, der på ingen måde når i nærheden af det klassiske Dan Seagrave-design på debuten.

"Coward" lægger voldsomt og fængende ud. Et absolut vinder-track. Bandet kan stadig deres dødsmetal, der er et fantastisk mix på linien mellem Death og Obituary. Med et lidt mindre teknisk ambitionsniveau er bandet i musik tættest på Death, mens vokalen har paralleller til både Chuck Schuldiner (afdød sanger/guitarist i Death) og til John Tardy ("vokal" i Obituary) men ligger nærmest sidstnævnte. Paul DeGolyer har et eminent growl: på en gang både dybt og hysterisk.

Albummet spænder fra det hurtige til det tungere og mere gyngende tempo med akkorder, der får lov at hænge længe – uden at der altså skal tænkes i doom. Der er intet nyskabende overhovedet på dette album, men når man lytter til skiven og samtidig kender lidt til bandet fra før grungen dominerede og åd bandet og dets pladekontrakt op, så mærkes det med det samme: gutterne har været savnet.

Kendskab eller ej, kan du lide Death og kan du lide Obituary, så er der ingen vej udenom Resurrection.