Genreblanding på godt og ondt

Der er fint held i at sætte "metal" sammen med "core" Bandet, der er opkaldt efter gigantiske sandorme i Frank Herberts science-fiction univers "Dune" ("Klit" på dansk), er tilbage efter 5 års pladepause. Metalcore er stadig den korte og præcis term, for hvad der leveres. Vægten på 'core er større end hos bands som "Heaven Shall Burn", men de afvekslende riffs og temposkift spilles med en melodisk dysterhed, der leder tanken på metal. Så her er tale om et band, hvor sammensætning af ordene 'metal' og 'core' synes at passe mere end almindeligt godt.

Shai Hulud er på "Misanthropy Pure" friske og energiske. Pladen minder til dels om hedengangne "With Passion", hvor de overdrevne tekniske og kaotiske passager er nedtonet. Vokalen leveres af nytilkomne, Matt Ian Mazzali, og han har en god råbevokal, som af og til dysses ned til en mere snakkende variant. Et perfekt match til musikken.

40 minutter med energiske sange, melodi, temposkift, aggression og en smule progressivitet er hvad albummet byder på. Og det er en ret, der ikke spises af nød men af lyst.