Heavy tråd og slide guitar

Gode fortolkninger af Rage, Primus og Sabbath, men Bjørn Berges "I’m the Antipop" holder ikke hele vejen. For de, der ikke ved det, er Bjørn Berge en norsk gut, der har overført den fede tråd til den akustiske slideguitar. Samtidig kender han sine rødder helt tilbage fra Delta blues-bevægelsen, som Robert Johnson ledte an i 1920erne. Af samme årsag kalder Berge sig også – knap så beskedent – ”The King of Delta Funk”. Og hvorfor er denne anmeldelse så relevant at have med i HeavyJam? Jo… det er den, fordi Bjørn Berge efterhånden har fortolket bands som Led Zeppelin, Motörhead, Black Sabbath og Rage Against the Machine. Og hvis du var til stede under hans koncert på Roskilde Festival 2005, eller har været så heldig, at opleve ham en af de seneste gange, han har været i landet, så vil du ikke betvivle mandens relevans i forhold til MÆDL! ”I’m the Antipop” er Berges 7. album på 10 år, og som titlen antyder, indeholder det en hyldest til Primus – ja, faktisk er der næsten udelukkende coverfortolkninger på dette album, som indeholder blot tre originalkompositioner. Bedre live Når man siger ”Bjørn Berge”, må man også sige ”groove”, og det er i høj grad det, hans umådeligt fede koncerter lever rigtig højt på. Selvsagt er det knap så fedt at høre Bjørn Berge på cd. Det er ligesom ikke helt det samme. ”I’m the Antipop” starter ellers ganske godt med en rigtig habil fortolkning af Rage Against the Machine’s ”Testify”. Desværre går det allerede stærkt ned ad bakke med Morphine’s ”Buena”, som efterfølges af en direkte pinlig udgave af Zeppelin’s ”Heartbreaker”. De tre originalkompositioner er intetsigende fyldstof, og Red Hot Chili Peppers ”Suck My Kiss” lever langt fra op til Berges tidligere fortolkning af samme bands ”Give It Away”. Til gengæld vinder manden meget terræn gennem den ildevarslende version af Primus’ ”The Antipop” og så ikke mindst gennem den meget alternative og - frem for alt – vellydende udgave af Sabbath ”N.I.B.”. Fortolkningen af bluesguitaristen John Campbells ”One Believer” klinger faktisk også utroligt godt. Men faktum er: Bjørn Berge skal opleves live og på en scene, hvor han samtidig også underholder, og fortæller historier mellem sangene. På plade falder konceptet lidt til jorden