I kamp mod sig selv og mange andre

"Grim Tales" er et godt udspil i en subgenre, hvor konkurrencen er enorm. Svenskerne i One Man Army & the Undead Quartet er ude med deres tredje fuldlængde. Bandet har så langt et navn, at du har set det skrevet for sidste gang i denne artikel. Et langt navn kan have sine irritationsmomenter, men det har metallen på skiven heldigvis ikke.

Gruppen, der er anført af Johan Lindstrand, og oprindeligt blot tiltænkt som et soloprojekt, leverer stadig fandens aggressiv, melodisk euro-thrash med en sjat dødsmetal-tendenser hist og her. På det punkt kan man stole på gutterne.

Uagtet, at man er godt underholdt af pladen, så kommer man ikke udenom, at svenskerne uden et fantastisk distributions- og pr-apparat bag sig blot vil drukne i mængden. Desværre.

For konkurrencen er hård i denne genre, men salgsargumentet er her velskrevne sange, der også levner plads til groovet og en bunke lækre soli, der leder tankerne hen på Kirk Hammetts melodiske 80'er-arbejde. Derudover haves en bidsk terrier på vokal og umiddelbare hits i den fremragende betitlede "Saint Lucifer".

Men er det nu nok? Måske, for den lækre in-your-face produktion gør umiddelbart sangene meget spiselige – måske endda også for folk, der gerne ville have haft metallen serveret uden growl og råb. For resten af ingredienserne er på sin vis klassisk metal.