Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Stenerdoom og pseudodød

Populær
Updated
Stenerdoom og pseudodød

Fire finske fyre har på dette album et usædvanligt godt tag på den klassiske doom/heavy metal med fed, varieret ren vokal og har samtidig held med at gøre lyden beskidt og rocket med input fra stoner metal og et infernalsk growl.

Titel
Among the Ruins
Dato
15-04-2017
Genre
Karakter
4

Altar of Betelgeuze kommer fra Finland og er med 'Among the Ruins' ude med deres andet fuldlængdealbum. Det er igen en potent omgang doom metal, der låner lidt hist og pist fra den mere rockede og beskidte stoner metal. Vokalen er mestendels, som den kendes fra klassisk heavy/doom, men der benyttes også en del growl som krydderi, uden at pladen af den årsag pludselig bliver til dødsmetal.

Finnerne har godt styr på doom-genren og forstår på fornem vis at blande de andre nævnte genrer ind, så det holder en rød tråd. Et eller andet sted synes albummet forudsigeligt, men det skal ses i lyset af, at musikken er så intuitivt rigtig. Selvom man indimellem på de første lyt, før pladen for alvor sætter sig, ofte kan gætte næste akkord eller tone, så bliver det ikke kedeligt. Ørerne siger tværtimod bare "ja, tak". Især når bandet er bedst, som på de tre første af albummets syv numre og på den afsluttende mastodont, som titelnummeret er. Der gemmer sig dog også fede ting i de mellemliggende numre.

Lyden er tung og grumset, mens den rene sang står krystalklart som et lyn i natten. Vokaltjansen er delt således, at growlet klares af bassist Matias Nastolin, mens den melodiske vokal varetages af guitarist Olli Suurmunne (selvom det burde være omvendt, hvis man læser efternavnet lidt fordansket ...). Og var det ikke for growlet, ville det være ganske nærliggende at sammenligne stilen med Black Sabbath for det klassiske doom og krydret med Down eller Monster Magnet for den beskidte stoner-stil. Den melodiske vokal har så sågar sine svenske paralleller i stilen, der kendes hos Candlemass eller Memory Garden.

'Sledge of Stones' byder en lille smule fra ovenstående, da musikken i omkvædet, specielt pga. vokalen, vækker associationer i retning af Alice in Chains. Uhyre interessant, og blot et klart bevis for Olli Suurmunnes versatile stemmebånd. Altar of Betelgeuze lyder mange steder som noget, man kender i forvejen. Man må sige, at bandet i hvert fald har læst godt op på pensum. Selvom der måske ikke opfindes så meget, så er der alligevel en klar identitet i numrene. Og dømmer man efter det simple omslag, der lugter af kassettedemo fra starten af 90'erne, så har bandet måske heller ikke i sinde at forny eller rykke metalgenren så frygtelig meget fra dens grundvold. Til gengæld er det klart, at bandet vil være gode til det, de gør, hvilket de lykkes med i overbevisende stil. Det lyder nemlig rigtigt fedt, og bandet skal tilvælges for deres gode tag på doom-genren. Og mindre for en ellers interessant genrebeskrivelse, som man indimellem ser beskrevet som "stoner doom death", i hvert fald hvis man ved en sådan fristelse lægger for meget vægt på, at så er der også dødsmetal. Der er kun det fortrinlige growl, der mest er et krydderi, mens lydsiden holder sig tro mod doom og stoner på en som allerede nævnt aldeles fornem vis.