Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Axel keder strengene

Populær
Updated
Axel keder strengene

Axel Rudi Pell - "Mystica"

Titel
Mystica
Distributør
Forfatter
Karakter
2

Det er nu blevet tid til det 17. udspil fra den tyske guitarhelt Axel Rudi Pell, og med "Mystica" forsætter han i sin vanlige stil. Axel Rudi Pell er ofte blevet sammenlignet med Yngwie Malmsteen og Ritchie Blackmore, men selvom jeg godt kan se visse ligheder, så er det alligevel lysår til forskel. Først og fremmest fordi tyskeren mest af alt er en kopi, der teknisk ikke når Yngwies tempo eller vigtigst af alt Blackmores evne til at skrive fængende stykker. Mest af alt veksler solospillet på "Mystica" mellem en gentagelse af det samme ligegyldige tema i uendeligheder eller skalafræs uden mening. Axel har ellers allieret sig med en rigtig fed sanger i amerikanske Johnny Gioelli og dennes landsmand, trommeslageren Mike Terrana (der også er kendt fra Rage), som ligeledes er en yderst kompetent musiker. De kan dog på ingen måde redde den uheldige omstændighed, at "Mystica" mest af alt er ni sange som er alt for lange. Der kunne snildt skæres over halvdelen af hver solo, uden at det ville lyde sært. Men mest af alt vil man helst bare være fri.