Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Bon? - Jovist!

Populær
Updated
Bon? - Jovist!

AOR, poprock, stadionrock, comtemporary rock, udsalgsheavy, husmorrock … . Det kan være svært at finde ud af, i hvilken kasse man skal placere Bon Jovi i 2013, men det er i hvert fald solidt placeret i midterbanen af amerikansk rock.

Kunstner
Titel
What About Now
Label
Distributør
Genre
Trackliste
1. "Because We Can"
2. "I'm With You"
3. "What About Now"
4. "Pictures of You"
5. "Amen"
6. "That's What the Water Made Me"
7. "What's Left of Me"
8. "Army of One"
9. "Thick as Thieves"
10. "Beautiful World"
11. "Room at the End of the World"
12. "The Fighter"
Karakter
3

Vi har ikke en gang en standardkategori, som passer helt til Bon Jovi på anmeldelsessiderne, så vi bliver nødt til at kategorisere det nye album under 'AOR', hvilket måske alligevel er ret tæt på virkeligheden. Hard rock er det i hvert fald ikke. Udover et par gedigne guitarsoloer i eksempelvis ’I’m With You’ og ’Pictures of You’, så er der ikke meget "hard rock", endsige "metal", på albummet.

Det betyder så ikke, at der er tale om et dårligt album. Det er faktisk ikke helt tosset, selv om det falder helt uden for Devilutions normale målgruppe.

Nu om dage har Bon Jovi placeret sig solidt på midterbanen i amerikansk rock. Skal der sammenlignes med andre tidligere koryfæer inden for denne ’middle of the road’-genre kan der henvises til 70'er-, 80'er- og 90'er-ikoner som Steve Miller Band, J. Geils Band, Starship, Foreigner, John Mellemcamp m.fl.

Der er ikke tvivl om, at Jon Bon Jovi besidder et ganske fint sangskrivertalent. Albummets første fire sange er alle ganske fornøjelige at lytte til. Albummet første sang, ’Because We Can’, har med sit "synge med"-omkvæd klare indikationer på hitpotentiale og vil garanteret ikke skuffe bandets kvindelige fans, der har været med siden teenageårene. Nu om dage, hvor samme er i fyrrerne, kan man sagtens forestille sig disse ’tøser’ drøne rundt med indkøbsvogne eller støvsuger til denne sang. Jeg vil endda næsten med garanti påstå, at man kan danse line dance til den.

I det hele taget er der fint gang i sagerne på albummets fire første sange, hvor der poprockes fint igennem, inden der sættes ind med den første akustiske ballade, ’Amen’, en sang, der helt sikkert havde været bedre, hvis den var blevet reciteret af Leonard Cohen. Anden halvdel af albummet lever ikke helt op til de relativt gode kompositioner i begyndelsen. Fremhæves skal dog ’What’s Left of Me´, en pop-rock-country ting, som formentlig vækker begejstring hos Big Fat Snake’-segmentet, samt ’Beautiful World’, som nok er den sang på albummet, der minder mest om Bon Jovi fra de unge dage i 80’erne.

Albummet er nok ikke noget for den inkarnerede metalfan. Der er ikke de store musikalske udfordringer i ’What About Now’, men på den anden side vi skal jo heller ikke altid udfordres. Engang imellem spiser man jo også fastfood, fordi man ikke gider gourmet.
Bon Jovi kan for den sags skyld jo også være ligeglad med, om Devilutions læsere skulle gide lytte med. Albummet bliver formentlig råspillet på P4, ligesom der garanteret bliver fyldt godt op, næste gang Bon Jovi gæster Danmark.