Fra eksperimenterende støj til sikkert vemod

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/82/b1/74/a0371152011-10-73-1510610831.jpg
13. November 2017    

Chelsea Wolfe tager endnu et skridt mod afgrunden på sit femte album, 'Hiss Spun', der kredser om et iboende mørke og genintroducerer velkendte støjelementer.

Titel
Hiss Spun
Trackliste
1. Spun
2. 16 Psyche
3. Vex
4. Strain
5. The Culling
6. Particle Flux
7. Twin Fawn
8. Offering
9. Static Hum
10. Welt
11. Two Spirit
12. Scrape
Karakter
4

Chelsea Wolfe er for mange nok stadig mest et kultnavn på den alternative musikscene, selvom det rå og næsten ikoniske album 'Abyss' fra 2015, hvor særligt åbningsnummeret 'Carrion Flowers' oser af ondskab, håbløshed og kold, hvid støj, burde have gjort hende større end det.

 

Anonymiteten skyldes måske først og fremmest Wolfes noget eklektiske bagkatalog, der også inkluderer det indieagtige album 'Unknown Rooms' fra 2012 og det lettere monotone elektroalbum 'Pain Is Beauty' fra 2013. Wolfe holder dog på 'Hiss Spun' fast i mørket fra 'Abyss' og lader nu for alvor til at have fundet sin stil, der stemningsmæssigt ikke ligger milevidt fra danske Myrkur, hvad angår mørke og skrøbelighed, og hvad angår det storladne og lidt genreløse udtryk. Således er det nok heller ikke tilfældigt, at Wolfe medvirkede på Myrkurs album 'Mareridt' fra i år. Det er nemlig ikke blot det støjende dyb, der lokker lytteren, men også Wolfes dragende stemme, og der er en parallel, selvom de to genremæssigt er et stykke fra hinanden.

 

Wolfe besidder dog med sin elegiske vokal en helt speciel personlig klang. Dermed balancerer albummet tiden på et knivsblad mellem det yndefulde, lette og smukke og det altopslugende sludgede og industrielle lydhelvede bestående af forvrænget guitar og et hav af ulmende synthesizereffekter. Af og til kan dyrkelsen af håbløsheden måske ligefrem tage overhånd, mens et nummer som 'Offering' straks efter formår at udglatte følelsen en smule. Det bliver for en kort stund helt radiovenligt og leder tankerne hen på Lana Del Reys velfraserede divatoner.

Således er 'Hiss Spun' i det små et sammensat album, der set i et større perspektiv alligevel har en tyk, rød tråd, der varieres af vokalens mange tonale nuancer. Fans vil næppe blive overraskede, da ånden fra 'Abyss' går igen mange steder på dette album, der slutter lige så pludseligt og åbent som sin forgænger. Stilen er fundet, og den er stadig vemodig og interessant.  

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her