Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Grumt og stemningsfuldt

Populær
Updated
Grumt og stemningsfuldt

Finske Kuolemanlaakso "kom til" at indspille lidt ekstra materiale i studiet, og har nu smidt en EP på gaden som forløber til bandets kommende, andet album.

Titel
Musta Aurinko Nousee
Dato
29-12-2013
Distributør
Genre
Karakter
3

Det i danske ører spøjst navngivne band, Kuolemanlaakso, som skulle betyde noget i retning af "dødens dal", er (endnu) et finsk doom/death band. Bandet har trods den doomy stil handlet hurtigt og har allerede fået pæn succes i hjemlandet med debuten fra 2012, men det står såmænd også nogle erfarne herrer bag, idet medlemmerne kommer fra bands som Swallow the Sun og Chaosweaver.

Stilen på EP'en er tættere på Swallow the Sun end sidstnævnte, men de mange storladne klange, specielt i åbningsnummeret, peger også mod noget symfonisk a la ligeledes finske Eternal Tears of Sorrow. Men der er samtidig en baggrund som er tungere og mere dyster, som har man lånt 20 % af kisten hos funeral doomerne i Tyranny (for nu at blive i det finske med parallellerne...).

Åbningsnummeret bærer i parentes ordet "edit" hvilket antyder, at nummeret vil findes i fuldlængde på albummet. Det er da også et nummer, der fænger instinktivt, så det vil være synd at gemme det væk på en EP, der måske ikke vil få helt samme opmærksomhed, som en fuldlængde sandsynligvis vil få fra disse mørkemænd.

Fornem fortolkning

Titlen på udgivelsen er navnet på sang nummer fire, der ikke er skrevet af bandet selv, men er en uhyre interessant fortolkning af en afdød, finsk singer/songwriter ved navn Juice Leskinen. Her viser forsangeren, at han har flere kort i ærmet. Growlet har man hørt i de foregående sange, men den dybe snakkende røst er ny her, og det passer perfekt til den tunge baggrund, bandet har givet sangen.

Forsanger Kotimäki forfalder desværre også til et mere Anders And-agtigt growl/skrig, som man kender det fra grind/splatter/porn/you-name-it/core-genrer (hvor det også sjældent er fedt - spørger man i hvert fald denne skribent). Det er specielt udtalt i sangen 'Tulenväki', som i stedet må vise sin force i de tunge, tunge guitarer og de interessante baggrundsvokaler, som virkeligt støtter op om stemningen i sangen.

Musikalsk er der dog så meget guf, at man lader sig tilvænne til de lejlighedsvise uheldige valg af vokalstil, og hvor både Swallow the Sun og Eternal Tears of Sorrow begge bliver for pæne i de episke passager, så bevarer Kuolemanlaakso dysterheden og dermed mystikken i musikken.

Det skal blive spændende, hvad det kommende album vil byde på, for EP'en byder på glimrende og varierede sager.