Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Dansk død inspireret af Florida

Updated
Dansk død inspireret af Florida

The Cleansing har trukket veksler på Morbid Angels lyd på 'Feeding The Inevitable', og det slipper de godt fra.

Titel
Feeding The Inevitable
Dato
23-05-2011
Distributør
Trackliste
The Promethean Promise
Third Eye Staring
Your Flesh, Your Curse
A Cheating Progression
Hour Of Decadence
Processed For Contamination
Law Of Reciprocity
Two Days
Crossroads
Karakter
3

The Cleansing er en fornuftig omgang dødsmetal, der har sig udspring fra hedengangne Usipian, og her i 2011 står de klar med deres andet album, 'Feeding the Inevitable'. Deres musikalske ophav betyder, at de teknisk er ganske udmærkede musikere og sangskrivere. Og deres nye plade er bestemt også værd at lytte på i mere end blot 30 sekunder.

Ved første gennemlytning var jeg egentlig ikke voldsomt imponeret og syntes det var en smule ensformigt. Men som dagene gik åbnede pladen sig mere og mere. Med bl.a. den stemningsfyldte 'Processed for Contamination' viser The Cleansing, at de har flere strenge at spille på end blot den gængse "fuld skrue". Og når jeg hører den sang tænker jeg på bl.a. Hypocrisy og Death, mens det meste af skiven også emmer ganske meget af Morbid Angel. Det kan man bl.a. høre på 'Two Days', hvor rytmesektionen med trommerne som rygrad helt klart viser takter hen af de syge engle fra Florida. Og det på den gode måde.

Generelt er det en ganske udmærket skive, der fortjener opmærksomhed. Produktionen er også godkendt, så lyden falder ikke helt igennem. Men jeg kunne godt have tænkt mig en lidt mere fyldig lyd til at bakke musikken op med. Det er dog ikke noget, der skal afskrække mulige købere. Her er virkelig smæk for skillingerne og det lyder som om, at her er potentiale.

Kernen i bandet består stadig af de samme, mens de dog for nylig måtte tage afsked med deres bassist. En erstatning er dog fundet i form af Martin L. Andersen, der har været i streng arbejdslejr de seneste uger for at lære materialet. For han skal fremføre det på scenen i Aalborg om en lille uges tid når de gæster dette års Aalborg Metal Festival på Studenterhuset. Tjek dem ud.