Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Det kan altså blive for retro

Populær
Updated
Det kan altså blive for retro
Det kan altså blive for retro

Amerikanske Mount Salem spiller en blanding af stenalderdoom og  psykedelisk rock, og det er da fint nok. Men hvorfor skal det lyde, som om det var optaget på en ITT kasettebåndoptager i 1971?

Kunstner
Titel
Endless
Dato
03-03-2014
Distributør
Genre
Trackliste
1. Good Times 5:00
2. The Tower 5:52
3. Lucid 4:55
4. Full Moon 6:28
5. Mescaline 2:43
6. Mescaline II 3:44
7. Hysteria 7:29
8. The End 6:17
Karakter
2

Mount Salem har bestemt er rimeligt fedt navn og skiller sig også ud fra mængden af doom metal-bands ved at have en kvinde i forgrunden. Emily Kopplin i den vokale forgrund gør det fornuftigt uden dog for alvor at brænde igennem.

Mount Salems kompositioner er da sådan set også ok, men der godt nok ikke noget epokegørende nyt at hente her. Udførelsen er bestemt heller ikke en musikalsk afhandling værd. Der er tale om halvsløje soli og slæbende – om end dog ikke helt stemningsforladt – rytme og melodi.

Det mest mærkelige ved debutalbummet ’Endless! er dog det faktum, at det lyder som noget, der var indspillet et årti før Black Sabbath indspillede debutalbummet af samme navn. Hvorfor er det lige, at nutidige doombands mener, at det er et kvalitetsstempel, hvis de lyder teknisk set elendigt? For meget rum på sangen kan da måske være retro-charmerende, men er papkasselyd på lilletrommen og overstyring på basforstærkeren virkelig eftertragtet? Det skal dog understreges, at når ørene har vænnet sig til denne mærkværdighed, så kan man da trods alt alligevel hente noget positivt ud af Mount Salems anstrengelser.

Men det kan i sandhed undre, at et relativt velrenommeret label som Metal Blade synes, at det er så fedt.

Man kan sagtens have sympati for Mount Salem og deres forsøg ud i den psykedeliske doom metal. Men det er godt nok hørt både bedre og langt mere fantasifuldt før.

Dog skal fremhæves sangene ’Full Moon’ og ’Mescaline II’

Når alt det negative er sagt, så skal det også lige nævnes, at coveret bestemt har visse kvaliteter, selv om det i sin simplicitet ligger langt væk fra det, som vi sædvanligvis er vant til i metallens verden.