Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Dragende, spacet, progressivt

Populær
Updated
Dragende, spacet, progressivt

Med 'Kindly Bent To Free Us' har Cynic skabt en sjov sag, der måske lige skal opløses på tungen, inden man bliver draget helt ind i deres progressive univers.

Kunstner
Titel
Kindly Bent To Free Us
Distributør
Trackliste
True Hallucination Speak
The Lion's Roar
Kindly Bent To Free Us
Infinite Shapes
Moon Heart Sun Head
Gitanjali
Holy Fallout
Endlessly Bountyful
Karakter
3

Oh, Cynic. I gør det fandeme ikke nemt for den gængse metalfan. Vocodervokal, båndløs bas og hæmningløst mange skift i toneart og takt. Det er så progget, at man skulle tro, det var en parodi. Det eneste, der minder en om, at det faktisk er i metallens verden, Cynic hører hjemme, er drivet på guitaren og trommernes lyd.

Første nummer tøffer af sted med den båb-båb-båbbende båndløse bas i baggrunden og svinger frem og tilbage mellem mol og dur på en lettere skizofren måde. Det, samt resten af albummet, er ikke musik til tømmermænd. Bølgende, svingende og atmosfærisk med robotagtig vokal. De første to numre rammer ikke helt så skarpt som resten af albummet.

Med titelnummeret skifter stemningen lidt, måske er det en overvægt af mol, der gør det, men musikken får mere pondus. Lidt mindre happy-go-lucky, lidt mere melankolsk og atmosfærisk. Et absolut fantastisk nummer, hvor den båndløse bas kommer mere til sin ret. Og så fortsætter albummet ellers i ret overlegen stil. Min umiddelbare frygt for noget spacet jazz metal forsvandt stille og roligt, men ikke uden lidt modvilje. Jeg tror, mit problem med prog af denne kaliber, er, at det musikalske udtryk ikke er specielt umiddelbart og skal dechifreres, før det bliver helt fantastisk. Musik, man skal lytte efter, ikke alene høre, for at nyde.

Men der er virkelig noget at komme efter, hvis man altså gider. Det er sjældent, jeg giver bands med kun clean vokal særlig meget tid, og på trods af at det ikke er den mest gennemtrængende omgang, vi får af Paul Masvidal, så fungerer det. Ligesom Maynard James Keenan i Tools stille passager. Man forbinder måske Cynic med vokal med meget vocoder, og det kan være, den nuværende form ikke er lige så kendetegnende - men det fungerer. Mens hele tekstuniverset er dragende og forvirrende på samme tid. ‘Kindly Bent To Free Us’ er den slags album, man godt sad sidde med en vinyludgave af og give sig tid til. Til at udforske teksterne og det lækre atombombetræhjerne-cover.

Som sagt går ‘Kindly Bent To Free Us’ ikke rent ind hos så mange andre end deciderede progfans. Men allerede ved et par gennemlytninger sker der noget, og det er værd at vente på.