Endnu et Dio-band
Populær
Tre tidligere medlemmer af Dio er gået sammen og har skrevet nyt materiale. Det holder delvist.
2. You Can't Take Me Down
3. Game Of Shadows
4. It Is What It Is
5. Playin' With Fire
6. Light Of The Dark
7. Midnight Song
8. Until Death Do We Meet Again
9. Washed Upon The Shore
10. In A World So Cold
11. Weird World
12. One Step Beyond The Grave
Den tidligere Dio-guitarist Craig Goldy har dannet en supergruppe sammen med bassist Rudy Sarzo og trommeslager Simon Wright (begge også tidligere medlemmer af Dio). På keyboards (og guitar) er hentet Wayne Findlay (Michael Schenker Group), og sangeren er Diego Valdez fra det argentinske band Helker.
Man kan argumentere langt og længe om, hvorvidt verden har brug for endnu et Dio-band, når tidligere medlemmer nu også turnerer rundt og forsøger at lukrere på Dio-arven i henholdsvis DIO Disciples og Last in Line. Goldy, Sarzo og Wright har også været inde over DIO Disciples. Men Dream Child er dog lidt anderledes, da bandet har udgivet et album med udelukkende nyt materiale. I den forbindelse er det da også bemærkelsesværdigt, at man har fået fat i Diego Valdez, som har en vokal, der ligger ganske tæt op ad Ronnie James Dios.
Projektet er kommet i stand efter forhandlinger mellem Graig Goldy og direktøren Serafino Perugino fra det italienske selskab Frontiers Music, som også står for udgivelsen. Formålet med udgivelsen har helt klart været at udgive et Dio-lydende album med afstikkere til såvel stilen fra Rainbow og Black Sabbath samt datidens hard rock og heavy metal, hvor også lyden af Whitesnake lader sig høre på bandets debutalbum ’Until Death Do We Meet Again’.
God start
Man må give bandet, at det begynder godt. Åbningsnummeret ’Under the Wire’ er en potent start på albummet, hvor man forbløffes over Valdez’ Dio-lydende vokal. Valdez er lidt mere raspende og slet ikke så karismatisk som forbilledet, men det lyder virkelig som en Dio-sang.
&start_radio=1&list=RDoss5YOAclk8 ">
&start_radio=1&list=RDoss5YOAclk8
Albummets anden sang, ’You Can’t Take Me Down’, der i starten minder en anelse om ’Children of the Sea’ fra Black Sabbaths ’Heaven And Hell’, er faktisk også god. Men desværre holder de gode takter ikke hele albummet igennem. Det bliver, jo længere man kommer ind i albummet, en smule trættende at fornemme, hvordan Dream Child kalkuleret har forsøgt at skrive og indspille sange, som lyder så meget som en kopi af Ronnie James Dios band(s). Sangene er ikke dårlige, men der mangler flere sange, der som ’Under the Wire’ har virkelige kvaliteter. Der er simpelthen for mange mellemvaresange på albummet.
Men enkelte sange brænder da igennem. Det gælder eksempelvis de nyligt udgivne anden videosingle ’Midnight Song’. Den er lettilgængelig, men viser, at bandet godt kan skrive en simpel lille metalhymne, hvor Whitesnake-inspirationen også skinner igennem.
">
Endelig skal da også nævnes ’Washed Upon The Shore’, hvor Dream Child lige pludselig viser nogle progressive metaltakter, hvor det ikke mindst er Wayne Findlays keyboards, der vækker minder om 70'ernes udgivelser med eksempelvis Yes og Uriah Heep samt med Deep Purples keyboardlyd. Det er et fint mix mellem Dio og lidt mere progressiv rock.
Alt i alt er Dream Child sluppet på den rigtige side af hæderligt fra deres debut. Det må så vise sig, om det bare var endnu et forsøg på at score lidt mønt på fortiden, eller om bandet kan og vil fortsætte på egne ben.