Dub-core?
Populær
'Beyond All Recognition’ byder på flere solide skæringer, men også plads til forbedring.
Aesthetic/Pathetic
Elation
Revalation
What You Are
Erase
Kill(h)er
Rest
Knowing
The Dead Cannot Speak
Trigger Denial
Unfounded
Future Behind
Daemons
Beyond All Recognition er en svensk sekstet. De beskriver deres lyd som dubcore/metal, og der er da også masser af dub-elementer, synths og electronics. Men reelt er der tale om et mix af alternativ metal og klassisk svensk melodød. Kogt sammen og influeret at en række industrial-elementer.
Bandet er dannet i 2011 og udgav deres debut, ’Drop = Dead’, i 2012. Siden da har svenskerne haft enkelte udskiftninger og turneret med deres landsmænd fra henholdsvis Dead By April og Adept. Ikke at sekstetten kan sammenlignes med de to bands. Primært fordi Beyond All Recognition arbejder med en langt tungere og groovy lyd.
Kombineret med de industrielle tiltag giver det sekstetten et interessant udgangspunkt. Slipknot møder The Browning. På papiret lyder det måske ikke specielt spændende, men på plade er kombinationen overvejende positiv. ’Beyond All Recognition’ indeholder op til flere gode numre, hvor svenskerne formår at få det bedste ud af samspillet mellem den tunge metal og de insisterende electronics.
Pladen startes effektivt med ’Stain Your Name’ og 'Aesthetic/Pathetic’. Begge numre med god energi og knusende vokal og instrumentale arrangementer. Forsanger David Söhrs brøler sig potent igennem, mens Sebastian Maxe troligt tæsker trommerne i hidsigt tempo. En hård og solid start. ’Elation’ bygger effektivt op til ’Revelation’, hvor bandet og specielt forsanger Söhr for alvor minder om nyere Slipknot og Corey Taylor. Det samme gør sig gældende for den testosteronpumpende ’Erase’, hvor specielt samspillet mellem Söhrs rene og rå, snerrende vokal giver associationer til det amerikanske band.
Generelt set har svenskerne formået at skrive nogle stærke kompositioner. ’What You Are’ er pladens ”stille” nummer, med et melankolsk omkvæd og Söhrs, der skiftevis krænger sjælen ud og gemmer sig i et mørkt og forsmået univers. Nummeret er lige så velskrevet som store dele af albummet, men enkelte numre er desværre ekstreme vildskud.
Generelt holder anden halvdel af ’Beyond All Recognition’ ikke samme høje niveau som første. Men det kollapser helt på ’The Dead Cannot Speak’, der har en kedelig nu-metal-vibe. Det er for simpelt, for kikset og for søgt. Den akustiske klagesang ’Future Behind’ virker ligeledes malplaceret på en plade, hvis primære udtryk er mørke, aggressivitet og en snert af vanvid.
Heldigvis runder bandet af med manér på den afsluttende ’Daemons’. Et nummer, der på sin vis reflekterer alt det bedste ved ’Beyond All Recognition’. Det er tungt, bombastisk og aggressivt, og kombinationen af de mange electronics og solide metal-elementer fungerer glimrende.
Overordnet set er svenskernes anden udgivelse en ganske fornøjelig plade. Der er plads til forbedringer og bedre sangskrivning, men selve bandets lyd er kærkommen og fungerer generelt. Pladen har en interessant vibe, en spændende lyd og et udtryk, der er interessant at følge. Med lidt bedre klarere på sangskrivning og melodi vil Beyond All Recognition absolut være et band, der er værd holde øje med.