En gladere flagermus
Populær
Cancer Bats sigter mod stjernerne med et album, der er mindre dunkelt og mere velskrevet.
Cancer Bats virker ustoppelige. Den canadiske kvartets karriere har været støt opadgående, men bandet befinder sig stadig på kanten af undergrunden. De kan nu sagtens rykke et stort skridt nærmere et egentligt gennembrud med dette seneste, fjerde album, 'Dead Set On Living', der udkom i april i år.
Bandet har sine rødder i punken og i sludgemetallen, hvilket har givet en ganske effektiv og original musikalsk blanding, som jeg tidligere har kaldt for dunkelpunk. Dunkel var den forrige plade 'Bears, Mayors, Scraps & Bones' i hvert fald. 'Dead Set On Living' er ikke nær så dyster, hvad navnet nu også godt kunne give et praj om. Den er nemlig meget mere storladen metallisk i riffene og mere syng-med-rocket i versene end forgængeren var, samtidig med, at lyden stadig er den samme skurrende og beskidte Cancer Bats-signaturlyd.
Bedre sangskrivning
Numre som 'R.A.T.S.', 'Bricks And Mortar' og 'The Void' er intet mindre end små tonsende mesterværker, der både er tunge og groovende. 'Road Sick' er nærmest glad hard rock, hvilket er temmelig langt fra hvad man ville forvente fra Cancer Bats. Mørket finder man dog på 'Dead Set On Living' – især i riffene - og i teksten til 'Breathe Armageddon', men løbende dukker det nu op i flere sange, så Cancer Bats har ikke fuldstændigt skiftet retning – de er bare blevet bedre til at skrive sange.
Ikke alle numre er selvfølgelig lige gode, og albummet slutter lidt svagere end det begynder, men bundniveauet er saftsusemig højt på denne plade, som strutter af spilleglæde, selvtillid og ambition om noget større. Og det sidste har Cancer Bats virkelig fortjent.