En tur i tidsmaskinen Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/f3/7a/39/Horisont-About-Time-2016-Cover-82-1486317780.jpg
05. Februar 2017    

Retrorockerne fra Horisont lyder denne gang af rock fra ’75 frem til start-80’erne. Det er en blandet oplevelse, hvor det kan være svært at se igennem referencerne til rockens helt store helte.

Kunstner
Titel
About Time
Dato
03-02-2017
Trackliste
1. The Hive

2. Electrical

3. Without Warning
4. Letare

5. Night Line

6. Point Of Return
7. Boston Gold

8. Hungry Love

9. Dark Sides

10. About Time
Karakter
2

Nyt pladeselskab til en ny æra
De svenske retro-rockere Horisont er klar med deres femte fuldlængde, ’About Time’. Debuten blev udgivet på svenske Crusher Records, de tre efterfølgende plader udkom via Rise Above Records, og denne gang har Horisont taget skridtet op og landet en kontrakt hos det større, verdensomspændende Century Media Records.

Horisont kom på denne anmelders radar med en fantastisk opløftende koncert til Roadburn i 2012. I ordets mest selvmodsigende forstand lød retro-rocken dengang stadig frisk, og der blev stadig hyppigt vendt plader med Witchcraft, Graveyard og Dead Man på hjemmestereoen. Da Kadavar begyndte at storhitte, faldt interessen en smule, og denne form for old school rock & roll fik en pause til fordel for nogle andre genrer og perioder. ’Tvä sidor av horisonten’ (2009) og ’Second Assault’ (2012) er derfor printet bedre fast i langtidshukommelsen, end det blev tilfældet med de efterfølgende ’Time Warriors’ (2013) og ’Odyssey’ (2015).

Tidsrejse på dagsordenen
Hovedparten af pladens ti skæringer har tidsrejsen som tematisk omdrejningspunkt. Har svenskerne en tidsmaskine stående i garagen, så ville mit gæt være, at de har overværet et par Thin Lizzy-koncerter i deres storhedstid – det lyder i hvert fald sådan. Selvom der er adskillige musikalske referencer på ’About Time’, så vægter Lizzys bluesede hard rock tungest.

Slægtskabet til Lizzy høres tydeligst i guitarmelodierne og -harmonierne, især på ’Without Warning’ og 'Night Line’. Sidstnævnte bobber derudad med en god omgang skomagerbas, mens der er god plads til adskillige stykker med twin-guitar. Modsat den attitudefyldte boogierock, som Thin Lizzy lagde for dagen, er der lidt flere poppede nuancer at spore på Horisonts seneste. Skulle man gætte på, hvordan et band med Paul Stanley og Phil Lynott ville have lydt, så ville ’About Time’ været et udmærket bud. Lizzys drengede 70’er-råhed er i hvert fald blevet tilsat en 80’er-sensibilitet, der både kommer til udtryk i produktionen og i flere af sangenes omkvæd. Dette hører vi eksempelvis i førnævnte ’Night Line’, når forsanger Axel Söderberg synger: ”All night / I’ve been looking for someone / All Night / That’s gonna turn me on / All night / Hold me tight.”. Kærligheden for det poppede omkvæd dukker også op på ’Electrical’ og førnævnte ’Without Warning’, der giver KISS-associationer.



Verdens sejeste Rush og deres lyd omkring deres mesterlige ’Moving Pictures’ bliver gået i bedene på ’Point of Return’. ’About Time’ parafraserer virkelig mange af den hårde rocks fede navne, men det bevirker også, at pladen ender med at stå for meget på skuldrene af forbillederne og ikke nok på egne ben. I min bog får den gode retro-rock sin berettigelse ved at parre fortidens rockklenodier med et relevant aftryk i udgivelsens samtid, det værende sig lyrisk eller musikalsk – dette evner svenskerne ikke helt nok på denne femte udgivelse.

Fremtrædende synthesizer
På ’Odyssey’ blev synthesizeren introduceret i Horisonts lyd. På ’About Time’ fungerer synthen både som et kæk og lidt cheesy virkemiddel i ’Boston Gold’ , som et harmonisk redskab i den fine ’Letare’, men allerbedst er den på den smukke afslutter og titelsang, ’About Time’. Her nikkes muligvis anerkendende til Blue Öyster Cult, men Horisont får alligevel gjort sangen og stemningen til deres egen med nogle flotte andenstemmer, gode hooks og en fed lyd på spaderne. Teksten er i den mere sentimentale afdeling og en anelse mere involverende end pladens tidligere sange. Halvvejs inde stopper nummeret nærmest op for igen roligt at opbygge en repetetiv, vuggende og følsom puls, mens der bliver sunget ”Just let us know where to go”. Horisont behøver dog ikke at gå nogen andre steder hen, for i denne afslutter rammer de hovedet på sømmet. Udtrykket virker til forskel fra resten af pladen ikke nær så fortænkt, og det klæder virkelig bandet.

Selvom ’About Time’ ikke kan hamle op med de tidlige udgivelser, så bliver det spændende at opleve Horisont igen i livesammenhæng. De spiller sammen med Spiders i Huset i Magstræde d. 1. April – det plejer altid at være en fest!

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her

Har du allerede en profil? så eller Opret en profil