Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

En vandkæmmet dødsengel

Updated
En vandkæmmet dødsengel

Death Angel har lavet et hæderligt thrashalbum, der dog mangler vildskab.

Kunstner
Titel
Relentless Retribution
Dato
13-09-2010
Distributør
Genre
Trackliste
01. Relentless Revolution
02. Claws In So Deep
03. Truce
04. Into The Arms Of Righteous Anger
05. River Of Rapture
06. Absence Of Light
07. This Hate
08. Death Of The Meek
09. Opponents At Sides
10. I Chose The Sky
11. Volcanic
12. Where They Lay
Forfatter
Karakter
3

Death Angel er et af de metalbands der i de tidlige halvfemsere gik i opløsning på grund af grungen, for så at blive gendannet i nullerne, da de metalliske vinde var frisket op igen. Bandet er en del af den californiske 80'er-thrashmetalscene som vi alle kender og holder af, men har altid stået i skyggen af de store: Metallica, Megadeth, Testament og Slayer.

Dengang var Death Angel et af den slags bands, man kendte til for at vise hvor blæret meget man viste om genren, mere end man egentlig holdt af det, for dets lavere rangering er bestemt ikke ufortjent – musikken kan simpelt hen ikke måle sig med de størstes.

'Relentless Retribution' er bandets sjette album og det tredje, hvis man regner fra gendannelsen i 2001. Og overordnet set, rykker det ikke ved Death Angels status som eet af de mindre, men dog hæderværdige Bay Area-bands. Stilen er helt igennem thrashmetal uden nogen former for fornyelse, men hvor et band som Exodus har fundet en stor portion vildskab & vrede frem, lider Death Angel på 'Relentless Retribution' af at være alt for kontrolleret.

Musikkerne spiller dygtigt og stramt, riffene er udmærkede og variationen stor nok til ikke at kede, men fordi de ikke rigtig giver slip, bliver musikken lidt for tæmmet – for ikke at sige tam. Der er ellers alt fra både blastbeats og tung half-time til, akustiske guitarstykker og synthornamenter så man ikke kan være i tvivl om, at dette er en bande tjekkede herrer, som har det musikalske håndværk i orden, men måske fordi det er så ordentligt, virker det lidt som et band der har lavet sine thrash-lektier, mere end ét der vil udgyde blod og galde.

Og af samme grund er det heller ikke et dårligt album, for det bliver netop reddet af det dygtige håndværk, hvilket efterlader det lige midt i feltet.