Endelig ved målet
Populær
Hell har en lidt usædvanlig og meget lang bandhistorie, men belønnes for arbejdsindsats og tålmodighed.
2. On Earth As It Is In Hell
3. Plague And Fyre
4. The Oppressors
5. Blasphemy And The Master
6. Let Battle Commence
7. The Devil’s Deadly Weapon
8. The Quest
9. Macbeth
10. Save Us From Those Who Would Save Us
11. No Martyr’s Cage
Allerede i 1982 blev bandet Hell samlet i engelske Nottingham som et band i slipstrømmen af NWOBHM-æraen, men takket være tilfældige uheldigheder er 'Human Remains' paradoksalt nok debutalbummet, så der skulle altså gå hele 29 år med mange udskiftninger, før det endelig skete.
På mange områder kunne den sådan set også godt være udkommet i de glade firsere, så Hell har sørget for at være tro mod oprindelsen, og de har unægtelig styr på genrens virkemidler langt hen ad vejen.
Succes med det simple
En del numre har dog også teatralske elementer, og uden at være ringe, så har de heller ikke nogen berettigelse på skiven og virker unødvendige eller måske snarere overflødige. Englænderne er bedst til det direkte med forholdsvist lettilgængelige riffs og et fornuftigt skramlet drive – det klæder dem bare ikke med store omveje mod målet. De svinger bedst, når omkvædet som i 'Save Us from Those Who Will Save Us', når det simple dyrkes og den svage skingre vokal ikke udfordres og afkræves andet end vrede og aggressivitet.
Tid og mærkelige bandhistorier behøver tilsyneladende ikke at få indflydelse på et bands kvalitet, og selvom det ingen indflydelse har på bedømmelsen, sidder man alligevel og glæder sig på Hells vegne – en lang kamp er endt lykkeligt og med en udholdenhedssejr.