Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Ikke særligt sindsoprivende

Updated
Ikke særligt sindsoprivende

De stærke numre overskygges af for mange anonyme på Entrails' fjerde album.

Kunstner
Titel
Obliteration
Dato
15-05-2015
Trackliste
1. No Cross Left Unturned
2. Epitome of Death
3. Beyond the Flesh
4. The Grotesque
5. Obliterate
6. Skulls
7. Midnight Coffin
8. Bonestorm
9. Abyss of Corpses
10. Re-Animation of the Dead
Karakter
3

Dette er Entrails fjerde album siden genoplivningen i 2008, foretaget af det eneste originale medlem, guitarist Jimmy Lundqvist, der pustede liv i genfærdet, der tidligere havde eksisteret fra 1990-1998, uden at have udgivet et eneste album. Vi havde fingrene i deres tredje fuldlængdeudgivelse fra 2013, 'Raging Death', hvor Entrails fik pæne ord med på vejen.

At beskrive 'Obliteration' kan næsten kun blive en kopi af hedengangne anmeldelse, og det er ikke, fordi det er så dårligt et tegn endda. Kort opsummeret "dissekerer man sangskrivningen, så er det ikke, fordi dødsmetallen på nogen måde bliver revolutioneret, men det er bare godt gedigent håndværk i en fin in-your-face-produktion. Niveauet ligger højt, men nogle numre holder mere end andre (...) Det svenske band spiller ganske varieret fra rimeligt hurtig smadder over noget med nogle simple, medrivende melodier til det decideret stemningsfyldte og tunge".

Albummet byder på groovy, lidt banal dødsmetal, som alle kan være med på, tilføjet enkelte stærkere numre der skiller sig ud og kan afspilles gentagne gange, samt en hel del halvligegyldigt tons, der nok skal føle sig en anelse heldigt over, ligesom på de foregående album, at have haft Dan Swanös kyndige hænder i produktionen inden udgivelse, for ellers kunne 'Obliteration' have været en noget mere tam affære, end hvad tilfældet er. Lyt til 'Abyss Of Corpses', tilbagelænede 'Epitome of Death', 'Beyond The Flesh' samt 'The Grotesque' og vær glad, for det er ganske udmærket.

Og jovist, diverse referencer til blandt andet Nihilist, Dismember og Entombed er retfærdiggjorte, men kun lige med nød og næppe. Er man til lidt mere insisterende og ondskabsfuld dødsmetal, kræver det sine snusbare kemikalier ikke at falde i søvn til 'Obliteration's kedeligere numre på et album, hvor snapsene er for få til at gøre rigtigt indtryk.