Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Fantastisk fængende

Populær
Updated
Fantastisk fængende

Misery Index leverer den brutale vare på en måde som er til at forstå og let at holde af fra første lyt til bandets fjerde fuldlængde-album.

Kunstner
Titel
Heirs to Thievery
Dato
11-05-2010
Label
Distributør
Trackliste
1. Embracing Extinction
2. Fed to the Wolves
3. The Carrion Call
4. Heirs to Thievery
5. The Spectator
6. The Illuminaught
7. The Seventh Cavalry
8. Plague of Objects
9. You Lose
10. Sleeping Giants
11. Day of the Dead
Karakter
5

Godt halvandet år måtte man vente på nyt fra Misery Index, der nu er ude med et bud på en værdig opfølger til den succesfulde ’Traitors’. Forvent at blive blæst væk! Amerikanerne, hvis hovedmænd – Netherton og Voyles - har rødder i Dying Fetus, som bandets stil da heller ikke er så langt fra, giver en opvisning i den brutale sags tjeneste.

Produktionen er varm og massiv i et perfekt mix, så trommefetichister virkelig får mulighed for at stornyde Adam Jarvis’ vanvittigt fede tryllerier bag tønderne, mens guitarerne brutalt ligger hen over i en heftig blanding af ond død og simpel, men voldsomt effektivt punk. Coveret er igen i absolut topklasse og med 11 smadrende, men samtidigt groovy sange, så er det den perfekte udgivelse, hvis man kan lide lidt catchy brutalitet.

Stilen fra ’Traitors’ følges umiddelbart, men tempomæssigt virker ’Heirs to Thievery’ lidt mere varieret: det hurtige er hurtigere og det tunge har ekstra tyngde. Så sagt på en anden måde, så har Misery Index overgået sig selv og sluppet sin måske bedste skive. Pladen er virkelig det ypperste indenfor død tilsat punk i et resultatet, der lugter af grindcore som fx i den heftige og korte åbner. Eller tjek den fængende ’The Spectator’, der riffmæssigt er ultrasimpel men simpelthen knuser nosser. Eller den slæbende, tunge ’The Seventh Cavalry’. Eller… eller… eller. For det hele er fedt.


Trailer for albummet herunder eller stream hele herligheden her.