Festlig genkendelighed
Populær
Koncertaktuelle Christian Mistress har været små fire år om at få udgivet deres tredje studieplade. Men når de trykker den så godt af, som de på 'To Your Death' nu engang gør, tilgiver man dem gerne ventetiden.
Stronger Than Blood
Eclipse
Walkin' Around
Open Road
Ultimate Freedom
Lonewild
III
Put the pedal to the metal! Ja, det er efterhånden små fire år siden, vi sidst hørte fra Christian Mistress, men ventetiden er til at forstå. På deres forrige plade, ’Possession’, overbeviste kvintetten fra Portland med det ene stærke klassiske rocknummer efter det andet, og denne samme stramme formular gør sig gældende på deres seneste plade, ’To Your Death’, bandets tredje studeudspil. Det, Christian Mistress kan, er at skrive lædersolide ørehængere med et drive, der borer sig ind i både næve og nakke. Og det, Christian Mistress kan, er at skrive ørehængere, der stort set alle varer ved i over fem minutter, men som alligevel formår aldrig at tabe pusten. Man forstår, at det må tage sin tid at skrive så skridsikre rocknumre som dem, Christian Mistress endnu en gang disker op med.
Musikalsk nytænkning er der stadig intet af i bandets Iron Maiden vs. Judas Priest vs. Black Sabbath-sammenkog, men når numrene leveres med en så imponerende naturlighed som den, der her bringes på bane, betyder nytænkning mindre. Christian Mistress synes mere at være et band, der er født 30 år for sent, end de synes at være et af de mange nymodens navne, der er kommet med det for øje at hylde Iommi og Ozzy – eller som i dette tilfælde: kommet for at hylde deres tydelige NWOBHM-ikoner. Christian Mistress har autenticiteten og ikke mindst sangene at have forkærligheden i. Og ikke mindst har de Christine Davis, hvis herlige, ufiltrerede vokal, der blander det hæse med det lyse, sender tankerne i retningen af the one and only Geddy Lee anno midt-70’erne.
Udover denne lille påmindelse om canadiske Rush er der dog ikke det fjerneste progrock over Christian Mistress, også selvom der på introen til ’Walkin’ Around’ dukker en finurlig cadeau op til The Whos ’Baba O'Riley’. Christian Mistress er i stedet lyden af noget andet genkendeligt, der i særdeleshed repræsenterer pulsen af det tidlige Saxon. Men til trods for at den ene reference tager over den anden i Christian Mistress' musikalske hjemstavn, bliver det af uransagelige grunde aldrig for meget. Tværtimod. Ikke ulig landsmændene i Saviours (dog på ingen måde lige så heavy) formår også Christian Mistress at give deres 70’er- og ikke mindst 80’er-inspirerede rock en god portion egensignatur, der i sidste ende vil få de fleste lyttere af solid rockmusik til at tage godt imod også deres nye udspil. Inspirationskilderne står hobet op side om side, og det er muligvis ikke et lige så godt udspil som bandets to tidligere, men mindre vil i den grad gøre det.
Christian Mistress besøger Beta torsdag d. 15. oktober.