Find opturen i canadisk livslede og misantropi
Populær
‘Altar of The Goat Skull / IV’ starter som en massiv nedtur, men samler sig selv op efter et par numre og sparker så røv med hypnotisk og dødelig DIY-sludge.
1. Indignation
2. A.C.S.-4
3. A.C.S.-3
4. Buried in Darkness
5. Altar of the Goat Skull
6. The Black Coast
7. Sewer Dreams
IV
8. Big Mouth
9. Bowels of Hell
10. End of Mankind
11. Sassy Pants (Sloth cover)
12. The Temples of Perdition
13. Sob Story
Canadiske The Whorehouse Massacre er sludge; tungt og fuzz-overdynget dyster sludge med undertoner af black metallens støjende og vindomsuste stemningsunivers og produktionsmæssigt præget af den tidlige grind og crust punkens DIY-æstetik. Hvis det er stonet groove, du leder efter, er det bestemt ikke her, du finder det!
Udgivelsen består af ‘Altar of The Goat Skull’ og ‘IV’; to separate ep’er, ifølge bandets bandcamp-profil først udgivet i henholdsvis oktober og januar 2013, men her altså samlet og genudgivet af pladeselskabet Transcending Obscurity.
‘Altar of The Goat Skull’ starter tungt ud. Forstået sådan, at skønt musikken er tung, er det også dødkedeligt. At der ikke sker meget, er en underdrivelse af dimensioner, og søvndysseriet fortsætter lige indtil pladens femte skæring, hvor der endelig sker noget interessant, da titelnummeret byder på en smule diversitet og reel komponeret sangskrivning. Og det er faktisk slet ikke ringe; atmosfærisk lead-støj over lange slæbende rytmeguitarriffs og growlende livslede. Og heldigvis holder de sidste par numre samme niveau.
‘IV’ fortsætter stødt opad og bygger oven på alt det The Whorehouse Massacre har gjort rigtigt på anden halvdel af ‘Altar...’, hvilket føles lidt underligt at sige, da ‘IV’, som nævnt, er udgivet først. Bandet viser sig fra en mere energisk (uden at fjerne sig fra det langsomme og sludgede) og effektiv version af sig selv, og i sammenligning virker ‘Altar...’ som en morbid og komisk parodi; her er der for alvor blevet fundet frem til noget anderledes interessant, og som andre før dem viser bandet, hvordan det rette musikalske udtryk er i stand til at feje teknisk snilde af banen.
Forestil dig at stå midt i portalen mellem to verdener; på den ene side har du den fuldendte industri: Konstant larmende metalmastodonter af stempler og tandhjul, drivende af tyk, brun olie; og på den anden: En postapokalyptisk ødemark så blottet for liv, at alt synes sort/hvidt og med en hylende vind, der bider, indtil huden slår sprækker. Her, mellem to verdener, finder man The Whorehouse Massacres lydunivers: en væg af uundgåelig død, der langsomt vælter frem, tumler ned over alle forhindringer og dækker dem i en kvælende dis, blot for at rejse sig og fortsætte sin færd.
For min skyld kunne Transcending Obscurity sagtens bare have genudgivet ‘IV’ med et par skæringer fra ‘Altar of The Goat Skull’ som bonusnumre sidst på pladen – det havde endda været en bedre udgivelse! Jojo, man kan jo selvfølgelig også bare skippe de første par numre, hver eneste gang man sætter den på i fremtiden. Det kommer jeg i hvert fald til.