Følelsesladet vikingestil
Seks år er gået siden enmandsprojektet Falkenbach sidst var på spil, og det nye album holder mest fokus på den mere atmosfæriske og folkemusikprægede del af repertoiret.
Så er den søgende vandrer tilbage igen. Eller Vratyas Vakyas som personen bag enmandsbandet Falkenbach kalder sig. Hans valg af alterego er sådan set ganske passende, for der bliver vandret lidt imellem viking metallens forskellige udtryk på dette femte album fra tyskeren.
Efter introen er det den smukke, stemningsfulde 'Where His Ravens Fly', der møder lytteren. Nummeret lyder som Bathorys mere episke gøren og laden mixet med færøske Tyr. Helt klart skivens flotteste og mest gennemførte nummer.
Dernæst går der mere black viking metal over det, da growlet/skriget kommer på, men det er stadig med en atmosfærisk tilgang til musikken - især pga. koret i starten. Instrumentale 'Tanfana' prøver bagefter at skabe en hypnotisk stemning ved sit insisterende synth-skabte fløjteriff.
Det er helt klart det smukke og stemningsfulde, som Vratyas har som primært fokus. Kor, ren sang, akustisk guitar samt episke guitarleads sørger for at holde lytteren stangen i folkemusik-associationen, mens den grumme viking får lov at stikke sit skrigende ræb frem igen i 'In Flames'.
Denne nye Falkenbach-plade vil formentlig ikke skuffe de fans, som holder af de simple, atmosfæriske toner fremfor sangene med black metal-vokalen. Tilhører man ikke den faste fanskare, er det nu ikke et album, som virkelig henrykker. Altså...det er godt, men ikke supergodt.
Albummet udkommer på Napalm Records, som er meget glade for denne genre og derfor har flere af "konkurrenterne" i stald. Eksempelvis Ereb Altor, som leverede et fantastisk album i lidt samme stil sidste år, og som bedre viste, hvordan musiktypen bør udføres.