Ambassadørens kedelige rock
Populær
Dave Grohl og Foo Fighters er klar med 'Concrete and Gold', der ikke rigtig bider fra sig. Produktionen er god, men musikken halter.
2. Run
3. Make It Right
4. Sky Is A Neighborhood
5. La Dee Da
6. Dirty Water
7. Arrows
8. Happy Ever After (Zero Hour)
9. Sunday Rain
10. The Line
11. Concrete and Gold
Lige siden Dave Grohls tid som trommeslager i Nirvana har han nærmest været den perfekte ambassadør for rock. Som menneske evner han konstant at sige og gøre det helt rigtige. Om det er at brække benet til en koncert og fortsætte den eller stå blandt almindeligt dødelige fans til en Metallica-koncert, så har han en særlig evne til at fremstå sympatisk og med begge ben solidt plantet på jorden.
Man kunne ellers sagtens forstå det, hvis han mistede jordforbindelsen i ny og næ. Foo Fighters blev dannet, da Nirvana gik i opløsning i 1994, og efter 23 år er bandet stadig et af de største rockbands derude. 'Concrete and Gold' er deres niende studiealbum og kommer tre år efter den skuffende 'Sonic Highways', der trak sig af sted i et adstadigt tempo.
Det samme gør sig desværre gældende med 'Concrete and Gold', der har sine momenter i 'The Sky Is a Neighborhood' og 'Happy Ever After (Zero Hour)', men der er også langgabere som 'Sunday Rain'. Det nummer kan end ikke reddes af, at ingen ringere end Paul McCartney er med på trommer på nummeret.
Bedre går det for Alison Mosshart fra The Kills, der gæster på 'La Dee Da' og førnævnte 'The Sky Is a Neighborhood', som man kan se musikvideoen til her:
Udfordringen for Foo Fighters er, at Grohl og co. har fået malet sig op i et hjørne. Bevidst eller ubevidst har musikken udviklet sig til en endimensionel affære. Det betyder, at hvis ikke man køber præmissen om radiovenlige omkvæd og nærmest ligegyldige vers, der bare skal bygge op til førnævnte omkvæd, så kommer man hurtigt til at kede sig.
Det bliver så heller ikke bedre af, at der ikke rigtig er nogle sange, der for alvor efterlader et aftryk i lytteren efter et par rotationer i afspilleren. Det skal dog siges, at Foo Fighters har styr på lydsiden. Greg Kurstin er producer, og den mand kan nogle tricks i den poppede ende af rockspektret, hvor Foo Fighters i den grad har deres hjemmebane. Kurstin har arbejdet sammen med Adele, Beck, Sia, Kylie Minogue, Britney Spears, Pink m.fl. og ved, hvordan en sang skal lyde, hvis den skal spilles i radio og på tv.
'Concrete and Gold' lyder også rigtig godt. Der er masser af lag i både guitar og vokal. Der mangler bare det bid, der kunne gøre pladen mindeværdig. Bevares, singlerne 'The Sky Is a Neighborhood' og 'Run' skal nok blive luftet, når de turnerer, og her er det netop, at Grohl og Foo Fighters vinder. For selvom vi hverken var imponerede over 'Sonic Highways' eller 'Wasting Light', så gav de en formidabel koncert på Roskilde Festival i sommer.
Hør 'Run' her. Allerede i indledningen lyder den lidt for meget som noget, vi har hørt før fra Foo Fighters i deres radiovenlige hits:
Foo Fighters kan nemlig det der med rockmusik. Grohl er den perfekte ambassadør for rock. På scenen er han og musikken uimodståelig en lang sommeraften. Udfordringen er at få samme følelse ned på plade, og det lykkes ikke rigtig på 'Concrete and Gold', der føles lang i spyttet og uden bid. Den er næsten for let at fortære og temmelig forglemmelig.