Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Formidable Saturnus

Populær
Updated
Formidable Saturnus
Formidable Saturnus
Formidable Saturnus
Formidable Saturnus
Formidable Saturnus

Doom er ikke den mest spillede metalgenre herhjemme, men alligevel rummer vores lille land et ganske ypperligt band i dén genre - Saturnus hedder gruppen, som har fået genudgivet sine første udgivelser.

Kunstner
Titel
Diverse
Dato
10-05-2010
Distributør
Genre
Karakter
5

Saturnus blev dannet da Asesino valgte at skifte stil fra dødsmetal til den langsomme doom. Det var et klogt træk, da Saturnus virkelig formåede at fange et eller andet stort og monumentalt i sin musik. VME har sat sig for at genudgive gruppens første tre udgivelser, der i sin tid blev udgivet på Euphonious Records. Efter de tre udgivelser fra årene 1996-2000 skulle der gå en del år, før Saturnus vendte tilbage i 2006 med 'Veronika Decides to Die'.

I et kommende interview her på sitet med forsanger og bandstifter Thomas A.G kan han heldigvis røbe, at Saturnus så sandelig lever endnu. Så gå ombord i de lækre genudgivelser, mens du venter på den næste skive.

Den flotte debut


('Paradise Belongs to You', Euphonius/VME)

'Paradise Belongs to You' er Saturnus' evige klassiker. Der er også store paralleller til denne skive på dét album, der kom ti år efter, hvor bandet selv udtalte, at det var den skive, som manglede mellem debuten og 'Martyre' - den anden udgivelse.

Har man ikke hørt titeltracket, 'Christ Goodbye' eller forsangerens egen yndlingssang 'I Love Thee', så er der virkelig et pensum, der skal læses op på, hvis man påstår at vide lidt om dansk metal. Det er smukt og det er tungt, og pakket i Thomas' fantastisk dybe growl.

Albummet har mellem alle sange fuglekvidder - noget, der skabte nogen diskussion i anmeldelserne i sin tid. Fuglene binder numrene sammen til en helhed, så det ikke kun er ni sange, men også kan opfattes som én lang affære. Det er svært ikke at lukke øjnene og drømme sig langt ind i musikken, når skiven kører på anlægget.

'Paradise...' er bandets uanfægtelige klassiker, og med Roskilde-koncerten fra 1997 med som bonus på en ekstra skive, så kan det ikke kræve store overvejelser før pengene smides i pladebiksen.
(karakter: 666)

Fornuftig ventetid


('For the Loveless Lonely Nights', Euphonius/VME)

EP'en fra 1998 bringer et par sekvenser fra Roskilde-koncerten i 1997. 'Christ Goodbye' starter med et "Den er der" fra forsangeren, og på førnævnte bonus-cd, får man forklaringen: det er bassen, der er blevet stemt og er klar.

Men selvom live-numrene med stort kor og hele svineriet var fede at få, så var EP'en en forberedelse til debut-opfølgeren 'Martyre', og måske en slags test af samarbejdet med Flemming Rasmussen i Sweet Silence-studierne. Saturnus præsenterede tre nye sange, hvoraf én fandt vej til 'Martyre' i en let ændret version.

'Starres' er fedt nummer, hvor det smukke og afdæmpede virkelig fremhæver Thomas' grumme brøl, mens den afsindigt smukke cello-akkompagnerede og akustiske 'For Your Demons' byder på Thomas' andet varemærke: den rolige, drømmende stemme ind over musikken.

Som bonus følger pre-recordings af 'Starres' og 'Thou Art Free' som dermed findes i tre versioner på genudgivelserne - 2 på EP'en og én på den efterfølgende udgivelse.
(karakter: 4)

Den modne opfølger


('Martyre', Euphonius/VME)

Når man sådan tænker tilbage på hvad man læste om Saturnus og de interne kampe i kampe i bandet, så var 'Martyre' ikke nogen let plade for bandet. Måske var der uenighed om udviklingen i bandet, for pladen havde taget en retning mod (lidt) mere traditionel sangskrivning, så pladen også bød på lidt kortere numre, hvor et nummer som 'Empty Handed' var ret langt fra bandets debut.

Der er også et stykke vej fra udtrykket i starten af pladen til den bragende fede, og melankolsk rørende salut i track 8 til 11. Det helt unikke helhedsindtryk, som debuten besad, er ikke bevaret på 'Martyre', men alligevel indeholder pladen nok nogle af de bedste numre, bandet har skrevet, med en utrolig dynamik. Det er så smukt og dystert, at hårene rejser sig i nakken.

Growls er der blevet længere imellem, men Thomas' blanding af råb og snak fungerer rigtigt godt, så det er ikke det store savn.

Også denne skive er beriget med ekstra-numre. Det er igen i form af pre-recordings, så 'Loss' og 'Thus My Heart Weepeth for Thee', kan nydes i alternativ lyd.
(karakter: 5)