Forrygende polsk dødsmesse
Populær
De polske dæmoner fra Cultes des Ghoules spiller black metal med en autentisk nerve, så det føles som et hallucinerende og satanisk ritual, der meget vel kan være en af årets bedste black metal-udgivelser.
02. The Passion of A Sorceress
03. Vintage Black Metal
04. Festival of Devotion
05. The Devil Intimate
Det er altid værd at holde øje med, hvad der kommer af udgivelser fra Hells Headbangers Records. På det amerikanske selskab huserer blandt andre danske og aktuelle Cerekloth, og de oversete vanvids-thrashere fra Evil Army.
Fra Polen kommer kvartetten Cultes des Ghoules, der fuldlængdedebuterede i 2008 med ’Häxan’. Skiven er navngivet efter Benjamin Christensens dansk/svenske kult-stumfilm fra 1922, der med middelalderlige tortur-scener, Satan, hekse og sort magi chokerede sin samtid.
Temaer der i den grad er sigende for Cultes Des Ghoules musik, der kunne være lydsporet til enhver bizar film om okkultisme.
På ’Henbane’ bruger de polske magikere den samme sorte formel som på debuten. Nemlig fem numre med en samlet spilletid på knap en time, hvor hvert nummer vel symbolsk repræsenterer en spids fra et pentagram.
Titlen ’Henbane’ refererer til en plante, man i gammel tid brugte under ritualer til at fremstille magiske drikke, som gav hallucinationer. Og valget er meningsfuldt, for en time i selskab med det polske band føles som ét langt hallucinerende og satanisk ritual.
Obskurt og foruroligende
Obskure lyde, gnistrende flammer, torden og regn indleder åbneren ’Idylls of the Chosen Damned’, inden helvede bryder løs med et kaotisk lydbillede med aggressiv black metal. Frontmand Mark of the Devil (hvorfor ik’!) går ungarske Attila i bedene med en dyb foruroligende stemme, inden fanden tager ved ham, og vokalen går over i en rå retning. Det tolv minutter lange nummer kvalificerer sig næsten også til at være i liga med Mayhems ’De Mysteriis Dom Sathanas’.
’The Passion of a Sorceress’ åbner med tunge guitarriffs og er ikke langt fra Darkthrone på deres første udgivelser. Vokalen byder her på pinselfulde skrig, der næppe er hørt mere modbydelige siden Abruptums It svingede kniven under indspilningerne og hylede mod fuldmånen.
Og sådan fortsætter rædslerne på ’The Passion of a Sorceress’ i ti minutter, så det efterlader én med et rungende ekko af satanisk højmesse i ørene.
Lyden af dæmonisk ofring
Efter rituelle trommer, guitar der veksler mellem ren lyd og tung forvrængende guitar, skal vi tre minutter ind i ’Vintage Black Metal’, før frontmandens hvæsende stemme giver sig til kende og fungerer skrækindjagende godt. Nummeret på tolv minutter lyder som et musikalsk alter, hvor vores ypperstepræst halvvejs inde griner dæmonisk, mens der ofres i den hornedes navn. Meget passede er musikken også mere i retning af Black Sabbath end black metal.
Djævelsk afslutning
På ’Festival of Devotion’ er stilen tilbage i rendyrket og morbidt black metal i et tempo, der tordner af sted i ni minutter. Det aggressive udtryk fortsætter over i ’The Devil Intimates’, som afslutter skiven med femtens minutters ondskab. Musikken går her fra at være fandenivoldsk til at sende lytteren i trance med et tungt riff, der skifter over i ren guitar, mens Mark of the Devil messer hen over. Det fungerede lige så fængende, som det er djævelsk udført, og man hviler i trancen, der sluttes af med tre minutters dyster og kryptisk piano.
Årets black metal-udgivelse?
Der er langt mellem udgivelserne inden for black metal, hvor man vitterligt føler det autentiske spille ind i musikken. ’Henbane’ kunne på mange måder have været udsendt for tyve år siden. Lyden er rå og temmelig primitiv produceret, men det ofte kaotiske miks, hvor stortrommerne og bassen buldrer løs, virker effektivt oven i riffene, der får rigelig med diskant.
Mark of the Devils vokal imponerer med en alsidig rækkevidde af skrig, growl og grin, så ikke mange andre frontmænd i genren kan gøre polakken efter. Resultater er en times helstøbt og isnede koldt black metal, der peger i retning af at ende som årets bedste black metal-udgivelse.