Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Fortænkte ligegyldigheder

Populær
Updated
Fortænkte ligegyldigheder
Fortænkte ligegyldigheder

Der er på 'A Thousand Suns' INTET tilbage af den aggressive energi, der gav Linkin Park sin berettigelse i starten af dette årtusinde. Derfor: 0 stjerner.

Kunstner
Titel
A Thousand Suns
Dato
13-09-2010
Label
Distributør
Trackliste
1. The Requiem
2. The Radiance
3. Burning the Skies
4. Empty Spaces
5. When They Come For Me
6. Robot Boy
7. Jornada Del Muerto
8. Waiting For The End
9. Blackout
10. Wretches and Kings
11. Wisdom, Justice, And Love
12. Iridescent
13. Fallout
14. The Catalyst
15. The Messenger
Forfatter
Karakter
0

Denne er anmeldelse bliver ikke særlig lang. For det har det nye album med Linkin Park ikke fortjent.

'A Thousand Suns' er en fortænkt omgang ligegyldig fusions-hiphop. En ørkenvandring, som tydeligvis først og fremmest er til for bandets egen skyld.

Der er intet (som i: INTET, NADA, NOTHING!) tilbage af det, som gav Linkin Park sin berettigelse i starten af dette årtusinde med sine steder røvsparkende album som 'Hybrid Theory' (2000) og 'Meteora' (2003). Her formåede Linkin Park at tiltrække masserne - og denne anmelder - med sit gennemførte mix af nu-metal og rapcore, af rå aggression og stærk melodi. Det gav hits som 'Somewhere I Belong', 'One Step Closer', 'Numb' og mange flere.

Nu lyder Linkin Park, som om de har sat sig i en rundkreds omkring en synthesizer med masser af tekander indenfor rækkevidde. Og så har de blot trukket det kedeligste af det, de kan, frem. For lige som at realisere sig selv.

Men her er nyheden, venner: Det fungerer ikke en meter for andre end jer selv! Jo, måske også som muzak nede i Aldi...

Det eneste sted, man aner en elektrisk guitar, er på albummets tiende nummer, 'Wretches and Kings'. Og så er det bare som støjende baggrund.

Både i innersleeven og i pressematerialet gør Linkin Park meget ud af at fortælle om processen omkring albummets tilblivelse. De første linjer siger det hele: "I månedsvis har vi ødelagt og genopbygget dette band."

'A Thousand Suns' kan således ikke ses som andet end et døgnflue-bands sidste, fortænkte krampetrækninger. Et band, der har mistet mål og retning og i bund og grund også berettigelse. Måske var der en pladeselskabskontrakt, der skulle overholdes?

Kære fans, hold jer fra det her album. Det er spild af tid.
Det har ikke noget som helst med rock at gøre.