Fuldendt udtryk Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/20/ad/57/ob-2d092f-ghost-meliora-8027-15-1440099826.jpg
20. August 2015    

I tredje omgang har Ghost fundet sig til rette i eget udtryk og rammer plet mellem melodi og mystik.

Kunstner
Titel
Meliora
Dato
21-08-2015
Genre
Trackliste
1. Spirit
2. From The Pinnacle To The Pit
3. Cirice
4. Spöksonat
5. He Is
6. Mummy Dust
7. Majesty
8. Devil Church
9. Absolution
10. Deus In Absentia
Forfatter
Karakter
4
Siden udgivelsen af ’Infestissumam’ i 2013 har det været svært at komme uden om det svenske maske-udstyrstykke, som har turneret flittigt og er blevet spillet flittigt rundt omkring, og som alene på grund af forklædningsmysteriet har trukket mange overskrifter.

Nu er det tid til treeren, ’Meliora’, som ikke vil ændre ved den kontroversielle status, bandet nyder. Tag bare et nummer, det i øvrigt fremragende smukke og stemningsfulde ’He Is’, der emmer lige af Simon & Garfunkel og satanisk lyrik, og som sikkert som paven i kirken vil dele vandene og være skyld i mange diskussioner, om hvorvidt det er et metalband eller ej, og hvor bandet har sin berettigelse. Og nej, det er ikke metal, men Ghost er et umådeligt dygtigt band og et vanvittigt godt og gennemtænkt koncept. Sidstnævnte kan der være mange gode grunde til at have noget imod, men sangenes kvaliteter kan man ikke tage fra dem.

Fraværende er det helt store hit, som kan følge op på ’Year Zero’ fra det foregående album, men det resulterer i en meget helstøbt plade, hvor ingen numre for alvor stikker ud og løber med for stor opmærksomhed, fordi det kræver nogle rotationer, før meningen dukker op. Men der er mening med galskaben, og Ghost har på ’Meliora’ fundet en fornuftig balance mellem dygtige melodier og pompøs indpakning på en dyster baggrund. Det er intelligente og fængende ideer med snerten af noget mystisk, denne gang forfinet i numre som ’From the Pinnacle to the Pit’, ’Majesty’ og ’Absolution’, der samtidig rummer så rendyrket pop, at det næsten gør ondt.



Hvor ’Infestissumam’ endte med at tabe pusten og byde på lidt for lange og afdæmpede numre, er der denne gang skruet en smule op for vildskaben – eksempelvis i den semi-rå ’Mummy Dust’. Ikke at albummet svinger mellem mere end symfonisk hard rock og pop, men det klæder Papa og Ghouls, at guitaren har fået kant såvel som en mere prominent plads i lydbilledet, og at produktionen denne gang ikke er poleret og giver plads, til at man kan høre skrabende strenge og vrissende forstærkere.

’Meliora’ er med sine kun otte reelle numre og to kortere instrumentale passager en hurtig omgang, og så virker den alligevel fuldstændig. Den episke opbygning og svenskerne sans for at finde plads til masser af fede detaljer på ingen tid gør, at pladen har så rigeligt at gå på opdagelse i, og bedømt på den urimeligt korte tid op til udgivelsen lader det til at være et mere langtidsholdbart værk end de to forgængere. 

Læserkommentarer

Ingen hits? Jeg er nu ret pjattet med 'From the Pinnacle to the Pit' :-)

Hits

Ingen hits? Jeg er nu ret pjattet med 'From the Pinnacle to the Pit' :-)

Kommenteredes svar

Det er en fed sang, og der er på ingen måde dårlige numre på dette album, men et hit så altoverskyggende som 'Year Zero' synes jeg ikke man finder, og det er helt klart en styrke, at et enkelt nummer ikke brænder igennem denne gang.