Genreblanding på godt og ondt
Populær
Der er ikke held i at mixe "prog" sammen med "thrash".
Promomaterialet skriver mere om hvilke bands, der kommer fra Umeå-området i Sverige, som Assailant har hjemme i, og om hvem guitaristen er lillebror af, end om hvad bandet egentlig spiller. I og for sig er det pænt ligegyldigt, at Naglfar er fra området, og at der er slægtsrelation til Nocturnal Rites, når bandet hverken spiller meloblack eller power metal. Derimod er der tale om en blanding af progressivt metal og en mere thrashet stil. Der er mange catchy omkvæd og den stemningsfulde intro på åbneren "A Day Tomorrow" er også mere end godkendt. Den rene vokal virker en smule forceret, som om at han prøver på lige lidt mere end han kan. Teknisk set spilles der godt, men produktionen er ikke optimal. Guitarerne er lidt for meget i baggrunden og keyboardsne er lidt for plastik-agtige, selvom sidstnævnte kan være bevidst, da den progressive metal af og til benytter ækel keyboard-lyd. Umiddelbart kan der godt være lidt sen Queensrÿche iblandet keyboardsovs og så "noget" umiskendeligt svensk. Der er en håndfuld fængende sange, men når der vælges at blande med de "hårdere" genrer end den progressive, så skal det nævnes, at der slet ikke er energi nok i bandet i disse passager. Og det er det, der får albummet til fejle end kende, for det overskygger de fede ting.