Genudgivet galskab
Populær
Destroyer 666s ’Phoenix Rising’ er en grusom genudgivelse fra den ekstreme metals sorte godtepose.
02. The Last Revelation
03. Phoenix Rising
04. I Am the Wargod
05. The Eternel Glory of War
06. Lone Wolf Winter
07. Ride the Solar Winds
08. The Birth of Tragedy
Oprindeligt startede Deströyer 666 ud som et australsk enkeltmandsprojekt, hvor hovedmanden KK Warslut senere udvidede bandet, og dannede base i Holland. Deströyer 666 har muligvis aldrig opnået gennembrud som et mainstreamband i den hårde genre, men nyder absolut velfortjent respekt i mørkets dybe undergrund.
Bandet har stilistisk aldrig gået på kompromis eller hoppet med på tidernes trends. Nej, Deströyer 666 er deres helt egne og har ofte været omsvøbt af kontroversielle skyer. Anklagerne for nazistiske tilbøjeligheder har været gentagne, og den hårde tone blev for nyligt genopfrisket.
Bandets mangeårige leadguitarist Shrapnel forlod i sommer kvartetten, og en ny mand på pladsen blev der blandt andet annonceret efter på gruppens Facebookside (knap så true, kan man så indvende). De eneste, få krav til jobbet var at være kompetent på spaden, ikke være en poser og under ingen omstændigheder være til ”diller-diller-hygge”, hvilket medførte en temmelig lang tråd med vrede udbrud fra knap så heteronormative metalfans. Typisk Deströyer 666 på både godt og ondt. Der er muligvis snart nyt materiale på vej fra det omdiskuterede band, men denne anmeldelse har sin årsag grundet et gensyn med fortiden.
Musikalsk jordskælv
Season of Mist har nu genudsendt ’Phoenix Rising’, der oprindelig udkom i 2000, i en remastered version. Ikke fordi originalen egentlig har haft brug for denne ansigtsløftning, men nærmere som en anerkendelse af Deströyer 666s gennemførte og skelsættende blanding af black, død og thrash.
På et tidspunkt hvor pionerbands i den sorte genre oplever et internationalt gennembrud og udvikler sig i en mere kommerciel retning, som fx Satyricons lyttervenlige musik, forbliver Deströyer 666 i ondskabens afgrund. ’Phoenix Rising’ varierer mellem primitiv black metal og teknisk dødsmetal, krydret med inspiration fra 80er-thrash i stil med tyske Destruction. En ideel blanding, der på én gang både er dyster og aggressiv.
Fandenivoldsk åbner skiven med ’Rise of the Predator’, hvor titlen her er meget symbolsk for det musikalske udtryk. ’The Last Revelation’ holder sig i et midtempo, hvor de depressive toner i mol giver lytteren lyst til at futte den nærmeste kirke af. Den over syv minutter lange ’I Am the Wargod’ bygger langsomt en grum stemning op, inden KK Warslut tre minutter inde i nummeret bryder ud i dødelig rovdyrs-growl.
’The Eternal Glory of War’ indleder med marcherende soldater og hylder i et alsidigt tempo krig, død og ødelæggelse. Mest teknisk gennemført er de to sidste numre ’The Ride of Solar Winds’ og ’The Birth of Tragedy’, hvor Deströyer 666 rammer den optimale blanding af den thrashede dødsblack, som skriger efter mord i Satans navn. Brutal musik uden leflende genveje op af dybet. Det er velfortjent, at 'Phoenix Rising' er blevet hevet frem fra gemmerne med denne genudgivelse.