Grindcores svar på 'Chinese Democracy' Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/77/85/0e/cretin-1500-1-1417980035.jpg
07. December 2014    

Efter otte års ventetid er Cretin tilbage med kedelig proto-grind.

Kunstner
Titel
Stranger
Dato
05-12-2014
Trackliste
1. It
2. Ghost of Teeth and Hair
3. The Beast and the Drowning Bucket
4. Knights of the Rail
5. We Live in a Cave
6. Sandwich for the Attic Angel
7. Stranger
8. Mister Frye, the Janitor Guy
9. Mary is Coming
10. Honey and Venom
11. Freakery
12. They Buried the Lunchbox
13. Husband?
14. How to Wreck Your Life in Three Days
Karakter
1

Cretin har eksisteret siden 1992, men holdt en femårig pause mellem 1996 og 2001, da bassist Matt Widener tog en tur i marinen, og guitarist og vokalist Marissa Martinez fandt på, at hun skulle lave computerspil. Bandet spiller en blanding af dødsmetal og grindcore med fokus på et forholdsvis højt tempo, growlet vokal og 2-3 minutter korte sange.

‘Stranger’, der er bandets første albumudgivelse i otte år, består således af 14 korte sange, der samlet varer lige omkring 32 minutter. Albummet kunne dog sagtens have været meget kortere eller have taget otte år og lidt mere omtanke at lave. Alle sangene lyder mere eller mindre ens:uUinspirerende guitarriffs og wannabe-Slayer-soloer – smidt ind på må og få, som var det uden omtanke – og en sanger, der med sin hæse, raspede version af en bøllehardcore-vokal det meste af tiden lyder, som om hun er lige ved at miste pusten.

Det føles ikke hurtigt nok til rigtigt at være grindcore, og det virker ikke gennemtænkt nok til rigtigt at være dødsmetal. Jo jo, der er da, som nævnt, et forholdsvist højt tempo pladen igennem, men det virker bare aldrig rigtig som en helhjertet energi- eller vredesudladning, og kombinationen tager bare, ja, energien ud af sangene. Når Martinez f.eks. i ‘Knights of the Rail’ lidet opfordrende råber et tomt “War!”, føler jeg ikke noget.

Hvis man orker det, kan man efter et par gennemlytninger begynde at forsøge at tyde Martinez’ påtaget brutale brøl, og heller ikke her er der særlig meget at komme efter. Tag f.eks. en sang som ‘We Live In a Cave’, der tilsyneladende handler om at bo i en grotte, bortføre folk, der udspionerer én, og tvinge dem til at bo sammen med én: “Forget who you were/ Find yourself new/ Reborn, you are new!/ We live in a cave/ (In her dark we are new)”. Indrømmet: Jeg lagde ikke megen energi i at analysere mig til en højere mening bag lyrikken.

‘Stranger’ føles som et uærligt, lidt fjollet og dårligt gennemtænkt album og er således ikke meget mere værd end et skuldertræk. Albummets absolutte højdepunkter er de små fjollede lydklip, bandet har lagt ind her og der, som på ‘Ghost of Teeth and Hair’, hvor man sidst i nummeret kan høre, hvad der lyder som en ringeklokke fra en cykel. Højdepunkter, ikke fordi de rent faktisk er sjove, men fordi de leder opmærksomheden væk fra musikken et kort øjeblik. Og hvilken fornøjelse dét er!

Læserkommentarer

Sammenligningen med Chinese Democracy sker her udelukkende på baggrund af, at de begge er comeback-albums, der tog mange år om at "nå frem". Chinese Democracy tog omkring 14 år om at blive færdigt og komme på gaden, og er dermed et temmelig godt skræmmeeksempel. Det var det, der tog mest fokus i historien om CD, og dermed typisk det, albummet forbindes med.

Nej, nej, nej...

Sammenligningen med Chinese Democracy sker her udelukkende på baggrund af, at de begge er comeback-albums, der tog mange år om at "nå frem". Chinese Democracy tog omkring 14 år om at blive færdigt og komme på gaden, og er dermed et temmelig godt skræmmeeksempel. Det var det, der tog mest fokus i historien om CD, og dermed typisk det, albummet forbindes med.

Først vil jeg lige sige, at det er spøjst, og første gang, at jeg har set to anmeldelser af den samme plade på det samme site? Og der er sågar ret stor forskel på bedømmelserne.
Jeg har ikke lyttet til pladen fra Cretin og har faktisk heller aldrig hørt om dem. Men i denne sammenhæng kan det egentlig også gøre fuldstændig ligemeget.
Overskriften lyder: "Grindcores svar på Chinese Democracy". I anmeldelsen skrives der, at sangene mere eller mindre lyder ens hele vejen igennem, at sangeren har mistet pusten, at teksterne er ligegyldige osv.
At sammenligne med Chinese Democracy, ud fra disse betragtninger, vil jeg af hele mit musik-hjerte virkelig mene bliver rigtig rigtig svært, at argumentere for.
Først og fremmest er Chinese Democracy et episk værk, hvor en nyskabende lyd er noget af det første, der rammer sanserne. Derefter lyder sangene overhovedet ikke ens, og forsangeren præsterer mindst lige så godt som på tidligere albums, omend anderledes. Og så er teksterne på ingen måde ligegyldige og intetsigende... tvært imod.
At anmelder + overraskende/skuffende mange andre (musiknørder eller ej), ikke er til Chinese Democracy kan undre en del, da der ofte skriges på "noget nyt under solen", hvilket der i den grad er tale om på CD.
Jeg gætter på, at skuffelsen og hadet til CD hos mange i bund og grund lægger i, at det ikke lyder som Appetite for Destruction.
Jeg har endnu ikke én eneste gang hørt/læst et ordentligt argument for, at CD skulle være så ringe, men derimod har det altid igen og igen været manden man er gået efter frem for bolden.
Kommenteret af bo-555 21. December 2014
Senest opdateret: 23. December 2014
Blandt de 100 mest flittige kommentatorer  -   Se alle kommentarer fra denne bruger (4)

Så langt fra Kina, demokrati... Og GN'R

Først vil jeg lige sige, at det er spøjst, og første gang, at jeg har set to anmeldelser af den samme plade på det samme site? Og der er sågar ret stor forskel på bedømmelserne.
Jeg har ikke lyttet til pladen fra Cretin og har faktisk heller aldrig hørt om dem. Men i denne sammenhæng kan det egentlig også gøre fuldstændig ligemeget.
Overskriften lyder: "Grindcores svar på Chinese Democracy". I anmeldelsen skrives der, at sangene mere eller mindre lyder ens hele vejen igennem, at sangeren har mistet pusten, at teksterne er ligegyldige osv.
At sammenligne med Chinese Democracy, ud fra disse betragtninger, vil jeg af hele mit musik-hjerte virkelig mene bliver rigtig rigtig svært, at argumentere for.
Først og fremmest er Chinese Democracy et episk værk, hvor en nyskabende lyd er noget af det første, der rammer sanserne. Derefter lyder sangene overhovedet ikke ens, og forsangeren præsterer mindst lige så godt som på tidligere albums, omend anderledes. Og så er teksterne på ingen måde ligegyldige og intetsigende... tvært imod.
At anmelder + overraskende/skuffende mange andre (musiknørder eller ej), ikke er til Chinese Democracy kan undre en del, da der ofte skriges på "noget nyt under solen", hvilket der i den grad er tale om på CD.
Jeg gætter på, at skuffelsen og hadet til CD hos mange i bund og grund lægger i, at det ikke lyder som Appetite for Destruction.
Jeg har endnu ikke én eneste gang hørt/læst et ordentligt argument for, at CD skulle være så ringe, men derimod har det altid igen og igen været manden man er gået efter frem for bolden.

Kommenteredes svar

Jeg tror, du har misforstået sammenligningen helt forfærdeligt. Pladen er ikke lig 'Chinese Democracy' på den måde, at de gør eller kan det samme musikalsk, men fordi det er bandets første udgivelse i otte år. Ligesom med 'CD' tog det utrolig lang tid for Cretin at udgive nyt.