Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Halvkolde vulkansten fra Seattle

Populær
Updated
Halvkolde vulkansten fra Seattle

Højt teknisk niveau og god musik med få fodfejl. Nevermore leverer varen, men ikke så vulkaner går i udbrud.

Kunstner
Titel
The Obsidian Conspiray
Dato
31-05-2010
Distributør
Trackliste
1. The Termination Proclamation
2. Your Poison Throne
3. Moonrise (Through Mirrors Of Death)
4. And The Maiden Spoke
5. Emptiness Unobstructed
6. The Blue Marble And The New Soul
7. Without Morals
8. The Day You Built The Wall
9. She Comes In Colors
10.The Obsidian Conspiracy
Karakter
3

Nevermore er en institution i heavy metal. Nogle af de teknisk mest velfunderede musikere, og de nyder stor anseelse i miljøet. Med 'The Obsidian Conspiracy' skal de så forsøge at overgå 'This Godless Endeavor', og det lykkes ikke helt.

Der er ingen tvivl om at 'The Obsidian Conspiracy'  indeholder gode numre. Et par numre inde kommer 'Emptiness Unobstructed', 'The Blue Marble and the New Soul' og 'Without Morals' som perler på en snor, og det komplekse og melodiøse går op i en højere enhed. Men jeg synes desværre også der er lidt tomgang i nogle af pladens andre numre, og det martrer helhedsindtrykket en anelse.

Rent musikalsk er der ikke meget at sætte en finger på. De er alle dygtige musikere, og produktionen er der fint styr på med Peter Wichers bag knapperne, ligesom Andy Sneap naturligvis mixer pladen lige efter bogen. Pladen lyder godt. Nevermore er nu seks studieplader og knap 20 år inde i karrieren, og den sikkerhed og ballast erfaringen har givet kommer tydeligt til udtryk. Her er et band, der ved, hvad det vil. Eneste minus er, at nogle af sangene virker som fyld. Der er, kort sagt, lidt langt mellem snapsene.

For fans af bandet er der dog alt hvad man kunne forvente. Det høje tekniske niveau spænder over hele metalspektret, og de inkorporerer utrolig mange stilarter og får det til at lyde godt. Jeg er dog ikke helt oppe at skyde, så det bliver en jævn karakter. Pladen er god, men ikke rigtig god.

Og det er så nu, at jeg sandsynligvis kræves korsfæstes.