Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Hardcore med metaltvist

Populær
Updated
Hardcore med metaltvist
Hardcore med metaltvist
Hardcore med metaltvist
Hardcore med metaltvist
Hardcore med metaltvist

'Lone Wolves' er fuldlængde-opfølgeren til My City Burnings succesfulde demo-EP, der sikrede dem shows som opvarmning for bands som Pro-Pain, Hatebreed og Machine Head.

Titel
Lone Wolves
Dato
06-10-2010
Distributør
Karakter
4

Der er fart over feltet i de her hardcore-drenge fra Amsterdam. Ikke bare med karrieren, som startede i 2006 og i 2008 bød på en selvudgivet debut EP, som for alvor satte skub i karrieren med tour sammen med Raging Speedhorn og efterfølgende den kontrakt, som betyder, at 'Lone Wolves' nu er i handlen.

Bandet hævder selv, at paralleller skal ses i bands som Terror og Sick of it All, men der er også elementer af Biohazard i de numre, som kører med et lidt langsommere groove - hør bare 'Rise Up'.

Det klæder hardcoren, at guitaren har fået et pænt skud af metallyd, som det også kendes fra Hatebreed. Det sikrer, at bandets overflødighedshorn af energi konstant sender flyveskaller af sted mod lytteren.

My City Burning lever for at stå på scenen, og tidligere Raging Speedhorn-medlem Gareth Smith har udtalt om hollændernes show: "Tight as a duck's ass and bursting with energy". Og på plade gør det samme sig gældende. Det er ikke innovativt, men det lander i den rigtige gruppe af de to klasser af hardcore, der findes: den, der fungerer og den, der ikke fungerer.

Og ja, skulle man være i tvivl: My City Burning fungerer. Det rykker nemlig fandens godt, og skal der mere overtalelse til, så smut ind på bandets myspace eller tjek traileren for albummet ud herunder: