Helstøbt rocknæve Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/12/c8/a8/22665_cultcover_1340623872.jpg
25. Juni 2012    

Ved at ryste den musikalske rockpose beviser Roskilde-aktuelle The Cult at de er still going ufattelig strong, 9 album og 30 år inde i karrieren.

Kunstner
Titel
Choice of Weapon
Dato
29-05-2012
Distributør
Genre
Trackliste
1. Honey from a Knife
2. Elemental Light
3. The Wolf
4. Life Death
5. For the Animals
6. Amnesia
7. Wilderness Now
8. Lucifer
9. A Pale Horse
10. This Night in the City Forever
11. Every Man and Woman is a Star (bonus track)
12. Embers (bonus track)
13. Until the Light Takes Us (bonus track)
14. Siberia (bonus track)
Karakter
4

Udgivelsen af The Cults første album i fem år kommer som lidt af en dejlig overraskelse. Altså, pladen har været offentliggjort siden starten af 2012, men det er ikke mere end et par år siden, at forsanger Ian Astbury udtalte offentligt, at der ikke ville komme flere fysiske studieudgivelser fra The Cult; en udtalelse, der kom i kølvandet på et angiveligt ringe salgstal af forrige studieplade, ’Born Into This’ (2007) samt i forbindelse med en problematisering af pladeformatet i det hele taget.

Men nu er de så heldigvis tilbage igen, de britiske rockhelte, der næste år kan fejre 30-årsjubilæum, og som synes at være et af de klassiske rockbands, der modnes med en naturlig, imponerende, skabende kraft. Det nye album hedder ’Choice of Weapon’, og ud over Astbury og det fantastiske guitarfænomen Billy Duffy, vender også det gamle White Zombie-medlem John Tempesta tilbage til tønderne, ligesom Chris Wyse tager bastråden op igen – tilsammen udgør de samme line-up, som indspillede ’Born Into This’.

En fantastisk produktion

Som noget særligt har pladen hele to producere inde over, henholdsvis den amerikanske ørkenrotte Chris Goss fra Masters of Reality (der også varmede op for The Cult sidst de gæstede landet) samt Bob Rock, som de har arbejdet sammen med flere gange, men som de her samarbejder med for første gang siden 2001's ’Beyond Good and Evil’. Tilsammen har den amerikanske duo gjort et fantastisk arbejde, som får pladen til at fremstå differentieret - og egentlig ret svær at placere i en sonisk bås.

Det gælder ikke mindst guitararbejdet på pladen, der er noget af det mere imponerende hørt i længere tid. Billy Duffys Les Paul- og White Falcon-guitarer vrider sig fornemt og elegant ud og ind af hinanden numrene imellem, det ene tidspunkt hårdhudede og tungtriffende, det næste øjeblik bløde og episke.

Forsangeren der ældes med stil

Kræver man, at den rockmusik, man lytter til, er leveret med relevans og nosser, så kan man roligt fæste sin lid til Ian Astbury. Det har man kunnet de sidste 30 år, og det imponerende er, at det kan man i højere grad i dag end nogensinde før. Han har kun modnet til det gode, bedre, bedste. Dermed ikke sagt at det (udelukkende) er ensbetydende med, at Astbury besidder en af de sejeste rockvokaler på rockscenen i dag rent tonalt set. Det gør han, ingen tvivl om det, men der er flere parametre på spil.

Det handler om indlevelsen i hvert enkelt ord; det handler om omskifteligheden mellem det sjælfulde, det frustrerende og det råfucking fede; det handler om at være fra en tid og en rockskole, hvor det, at skrive tekster i et rockband betød, at man rent faktisk havde noget at sige. Og spørg så lige om Ian Astbury og The Cult har noget at sige! Tekstmæssigt er der en hybrid mellem Lou Reed, Jim Morrison og noget spirituelt på spil på ’Choice of Weapon’

Old vs. new school

Musikalsk set formår The Cult at forene old school The Cult-karakteristika med fornyende rockforfriskninger på nærværende plade. ’The Wolf’ kan vel siges at være et ærkeeksempel på briternes pondusdrevne rockdrive, og den kigger bandets kommercielle storhedstid fra ’Love’ (1985) i kortene ved rent stemningsmæssigt at minde en smule om ’She Sells Santuary’; den fantastiske ballade ’Life Death’ synes at være et left-over fra den førnævnte og slemt oversete ’Beyond Good and Evil; pladens afsluttende powerballade ’Siberia’ træder nyere rockretninger for The Cult ved at læne sig op af kollegaerne i Killing Joke.

Så til trods for at det ikke er mange år siden, at Ian Astbury halvbrokkede sig over salgstallet af ’Born Into This’, så er det heldigvis sådan, at der aldrig har eksisteret en lige linje mellem popularitet og den vedkommende musiksmag. Og er ’Choice of Weapon’ én ting, så er det vedkommende. Det er en af de rockplader man om tyve års tid fra nu af vil give stemplet: ”Sådan laver man dem ikke mere”. Den får en af årets bredeste anbefalinger.

The Cult spiller på årets Roskilde Festival. Det sker på Orange fredag aften kl. 19.30.




 

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her