Interessant og melankolsk debut
Populær
Københavnske Ajuna udsender deres længe ventede debutplade 'Prisoners Of The Sun', der med en blanding af dødsmetal, black og industrial gør det godt.
2. Medicin
3. Invisible Cut
4. Suntomb
5. Kaos
6. Death
7. Winter
I undergrunden har Ajuna boblet i flere år. I starten af 2012 udgav de en ep, som vi anmeldte her på Devilution. Der var kun to sange derpå, 'Death' og 'Winter', der også har fundet deres vej til debutpladen. Det er de to afsluttende numre. Siden har Ajuna brugt tiden på at få nogle koncerter på deres CV, ikke mindst deres debut på Roskilde Festival i år.
Nu er det så omsider blevet tid, til at pladen, der er produceret af Jacob Bredahl, får dagens lys at se. Selvom musikken dog er alt andet end lys. For Ajuna er fanger i lyset. De kan bedre lide mørket. Musikken er i hvert fald mørk, dyster, melankolsk og drømmende. Der er en snert af samme tidsånd og stemning i Ajunas musik, som jeg også fornemmede for 20 år siden, da jeg første gang lyttede til de tidlige Burzum-plader. En nærmest hypnotisk oplevelse, hvor man kan læne sig tilbage og lade tankerne vandre til musikken. Her skal det dog siges, at Ajuna rent produktionsmæssigt er en markant bedre oplevelse end nævnte norske band.
Ajuna spiller nemlig black metal. Vokalen bliver sommetider dyb og growlende som i dødsmetal, og guitarerne skærer også i ny og næ som en skærebrænder, der har fået tilsat en knivspids industrial. Samlet set giver det Ajuna.
Bandet selv kalder det for psykologisk og ubevidst og byder os indenfor i deres introverte univers, hvor de filosoferer over egen lidelse. Det er sjældent, et band beskriver sig selv så præcist, at det reelt har gjort arbejdet for anmelderen. Jeg takker.
Jeg takker også for musikken. Den vrede, melankoli og smerte, der er hældt i 'Prisoners Of The Sun' fortjener at blive lyttet til. Er man fan af den lidt langsommere black metal, hvor der er fokus på stemning, og hvor man kan mærke følelserne i sangerens skrig, så er Ajunas debutplade bestemt anbefalelsesværdig. Det er en interessant debutplade, og vi kan glæde os over, at Ajuna allerede er faret i blækhuset for at skrive endnu mere musik. Det bliver spændende at følge!