Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Intet nyt under vintersolen

Populær
Updated
Intet nyt under vintersolen

Children of Bodom går i selvsving på deres ottende udgivelse ved at lyde som en lunken kopi af sig selv, men de få stærke numre sikrer, at udgivelsen ikke er helt uden pondus.

Titel
Halo of Blood
Dato
10-06-2013
Distributør
Trackliste
1. Waste of Skin
2. Halo of Blood
3. Scream for Silence
4. Transference
5. Bodom Blue Moon (The Second Coming)
6. The Days Are Numbered
7. Dead Man's Hand on You
8. Damaged Beyond Repair
9. All Twisted
10. One Bottle and a Knee Deep
Karakter
2

Finske Children of Bodom kan i år fejre 20-årsjubilæum. Imponerende nok, når grundlægger og frontmand Alexi Laiho kun lige er fyldt 34 år. Den blege bandboss slog i en meget tidlig alder sit navn fast som en metalgenrens ypperste guitarister, og hans navn figurerer såmænd også på alverdens lister og i afstemninger, når medier og fans kårer genres bedste guitarister.

Siden debuten ’Something Wild’ har Laiho formået at skabe Children of Bodoms helt egen genkendelige stil. Melodisk dødsmetal kombineret med en portion klassisk finsk power metal med masser af sprudlende keyboardsoli. Specielt Laihos sans for at skrive fængende og meget melodiske guitarriffs er blevet bandets varetegn som i klassikerne ’Hate Me’, ’Silent Night, Bodom Night’ og ’Living Dead Beat’.

På bandets ottende udspil, ’Halo of Blood’, der udkom tilbage i juni måned, er musikken skåret efter forgængernes skabelon. Men udgivelsen rummer ikke nok pondus til at være i liga med bandets højdepunkter, ’Follow the Reaper’, ’Hate Crew Deathroll’ og ’Blodddrunk’. Svaghedstegnene sneg sig allerede ind i musikken på forgængeren ’Relentless Reckless Forever’, der nok var et velspillet og gennemført album, men som ikke havde den melodiske nerve og styrke, som bandet brød igennem med.

Det samme er tilfældet på ’Halo of Blood’, hvor’ Waste of Skin’ stilsikkert åbner skiven ved at lyde som en gentagelse af ’Hate Me’. Det fænger udmærket, men der er bestemt intet nyt under den finske vintersol. Og det er meget karakteristisk for ’Halo of Blood’: Det lyder unægtelig som Children of Bodom, men der er langt mellem, at pulsen stiger af begejstring, og de fleste af skivens ti numre er glemt, så snart de er færdige.

Få sange løfter dog niveauet, som den solide ’All Twisted’, der byder på flere stærke guitarriffs og majestætiske keyboardpassager. Titelnummeret er skivens korteste med sine tre minutter og er til dato det tætteste, finnerne har været på at lyde som et decideret black metal-band. Det går helvedes hurtigt og er ganske stabilt spillet, hvis man ellers ser bort fra, at sangens bærende guitariff lyder identisk med Dimmu Borgirs ’Master of Disharmony’.

’Transference’ topper som højdepunktet, hvor bandet endelig rammer storformen i en fængende blanding af det melodiøse og aggressive og ikke mindst en fandenivoldsk solo fra Laiho, der nok engang understeger hans talent på den seksstrengede.

Hypocrisys Peter Tägtgren har produceret skiven, hvilket satte forventningerne i vejret, da han netop også stod bag fuldtræfferne ’Follow the Reaper’ og ’Blooddrunk’. Produktionen og lyden fejler såmænd intet, det er stabilt håndværk hele vejen gennem, men lige lidt hjælper det, når kompositionerne halter efter i kvaliteten.