Jorn tilbage i sporet

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/74/88/65/642802-68-1496676464.jpg
05. Juni 2017    

Efter sidste års overflødige coveralbum ’Heavy Rock Radio’ er Jorn tilbage med sit første egentlige studiealbum i eget navn i fire år. ’Life on Death Road’ er en herlig genkomst.

Kunstner
Titel
Life on Death Road
Dato
02-06-2017
Trackliste
01. Life On Death Road
02. Hammered To The Cross (The Business)
03. Love Is The Remedy
04. Dreamwalker
05. Fire To The Sun
06. Insoluble Maze (Dreams In The Blindness)
07. I Walked Away
08. The Slippery Slope (Hangman's Rope)
09. Devil You Can Drive
10. The Optimist
11. Man Of The '80s
12. Blackbirds
Karakter
4

Jorn – eller Jørn Lande, som står bag navnet – er en fremragende sanger, og det beviser han også til rigelighed på ’Life on Death Road’.

Tilbage i Jorn er kun Jørn Lande himself fra det hold, der udgav ’Traveller’ i 2013. Men det er bestemt et kompetent slæng, som Jørn Lande har samlet. Han har således hentet en god del af Primal Fear ind til at bakke op, hvor bas, guitar og trommer varetages af henholdsvis Mat Sinner, Alex Beyrodt og Francesco Iovino. På keyboards og som producer slår Alessandro Del Vecchio (Hardline) sig løs.

Det hold har fået sat et rigtigt godt album sammen i grænselandet mellem hard rock og heavy metal.

Jorn – bandet og sangeren – synes som altid at være inspireret af ikoner som Whitesnake, Rainbow og Dio. Det giver sig udover Landes vokal også udtryk i en blanding af sange, der ligger inden for den tunge, hårde bluesstil, som Whitesnake var garant for, og den mere metalliske stil, hvor Dio var blandt kongerne. Det har resulteret i et varieret album.

Sange som ’Dreamwalker’ og ’Fire to the Sun’ tilhører første gruppe, hvorimod sange som ’Insoluble Maze (Dreams in the Blindness)’ og ‘Hammered to the Cross (The Business)’ mere er Dio- og Black Sabbath-stilen.



Generelt er sangene på ’Life on Death Road’ gode, dog uden at være særligt originale. Men man er godt underholdt fra starten af albummet med den næsten otte minutter lange titelsang og til slutningen med sangen ’Blackbirds’.



I midten er der udover ovennævnte sange et par andre nævneværdige som eksempelvis ’Love Is the Remedy’, hvor Lande giver en fin version af Dave Mustaine og Megadeth i sangens vers, inden popmetallen får overtaget i omkvædet.



Bemærkelsesværdig og hyggelig er også Jorns nostalgiske hyldest til 80’erne i ’Man of the 80’s’, hvor Lande kaster sig over sin til tider lidt trættende mani udi at fortælle historier. Sangen har det, man i gamle dage ville kalde hitpotentiale. Men det er så også kun, hvis man skuer tilbage til 80’erne.

Alt i alt er ’Life on Death Road’ et fint album. Det mangler lige det sidste. Der er ikke nogen sange med egentlig klassikerstatus. Men det er overordentligt fornuftigt hard rock/heavy metal-album, som ikke ender i glemmebogen lige med det samme.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her