Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Klenodier til masserne, part III

Populær
Updated
Klenodier til masserne, part III
Klenodier til masserne, part III

Originalen er hypet af få, men nu er albummet atter tilgængelig for alle, efter Century Media har smidt det temmelig ukendte band The Moanings første og eneste album på gaden.

Kunstner
Titel
Blood From Stone
Dato
28-01-2013
Distributør
Karakter
3

Hvor Sacramentum nåede at udgive flere skiver udover den fine debut, så forholder det sig anderledes med The Moaning, som kun fik udgivet debutskiven på No Fashion Records, der gjorde sig primært i død og black med et melodisk snit. Albummet 'Blood From Stone' udkom i 1996, præcis som Sacramentums debut, og den var i cirka samme stil, men har lidt flere af de mørke elementer fra black metal med sig. Og kan man lide Naglfar, så er det her ikke så langt fra.

Albummet indeholder en lille håndfuld ret så effektive sange, men det er måske alligevel forståeligt, hvorfor det her album alligevel kun har været kendt af de største fans af genren, for der er også en del middelmådige sange på. Men på Century Medias kontor har der i hvert fald siddet én fan, så nu kan både de, som har ledt ihærdigt efter albummet, og andre fans af genren få fat i The Moaning.

I forhold til Sacramentum-udgivelsen så er lyden her ikke helt så fin - man kan mene, at det er den rette ånd at holde lyden, som den var ved udgivelsen i 1996, men det betyder så samtidig også, at det for nutidige ører kan lyde lidt som et gammelt demobånd. Men det har også sin charme.

Efter dødsmetallen havde raset godt igennem i Sverige med Entombed i front bed den mere hidsige og melodiske død med blackede tendenser igennem. The Moaning har i titelnummeret på pladen og den efterfølgende Stillborn glimrende eksempler på, når dette virkede. Men som helt album, står det ikke distancen til specielt Dissection, men også Naglfars debut er som helhed meget mere helstøbte.

Interessant er dog alligevel demo-numrene som dateres til to år før pladeudgivelsen, og som er smidt med på skiven som bonus. De er (endnu mere) rå i lyden, men på en måde der klæder musikken. Det bliver lidt råt-rocket på en måde, som man faktisk kan se nogle black metal bands prøve at ramme i dag.

Det glimrende titeltrack kan høres her: