Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Uopfindsom debut

Populær
Updated
Uopfindsom debut

Tyske I Am Noah gør sig inden for tidstypisk metalcore med et hint af prog. Deres debut afspejler kvintettens kompetencer, men også en overvældende mangel på opfindsomhed.

Kunstner
Titel
The Verdict
Trackliste
Defendant
Rise OF Mankind
Embrace The End
The Verdict
If Life Could Be The Answer
Unlearned
Deafblind
What IS Dead May Never Die
Drowned
One Man Wolfpack
Hourglass
Conquer The Thrones
Karakter
2

I Am Noah and I’m tired. I’m tired of people who distinguish themselves with their income, uniform, skincolour, religion, gender or nationality to affect everything and everyone. Således beskriver tyske I Am Noah hovedpersonen i den fortælling, der udspiller sig på bandets debut ‘The Verdict’. Noah er generelt træt af alt. Han vil bare gerne væk fra det hele, bryde reglerne og være sin egen. Så er scenen sat.

Når man tænker på, at Noah er træt af, at folk prøver at skille sig ud og påvirke via deres religion, er det tragikomisk, at bandet både lyrisk og via deres albumcover arbejder med historien om Noahs ark fra 1. Mosebog. Herved formår kvintetten at være lige præcis det, Noah søger væk fra. Alt andet lige er udgangspunktet og det lyriske omdrejningspunktet for ’The Verdict’ mildest talt kedeligt og uopfindsomt.

Heldigvis er den tyske kvintet ganske kompetente instrumentalt. Genremæssigt gør tyskerne sig inden for metalcore, med et mindre hint af prog. Det i sig selv er heller ikke videre opfindsomt. I Am Noah holder sig til de sikre og velkendte kort og arbejder med samtlige klichéer i prog-inspireret metalcore. Insisterende riff, et komplekst lydbillede, masser af aggressivitet, rigeligt med breaks og melodiske overgange. Der er endda lidt synths og ren-sang for rigtig at lyde som alle de andre.

Det i sig selv er der ikke noget galt i. Slet ikke hvis kompositionerne er gode. Men heller ikke her lykkes det rigtigt for tyskerne. Det er ikke dårligt, der er bare heller ikke mindeværdigt. Der er gode takter, som f.eks. det gennemgående riff på ’Deafblind’, den rene vokal på ’What Is Dead May Never Die’ eller de synth-prægede indslag på ’Drowned’. ’If Life Could Be the Answer’ er ligefrem et godt nummer, men generelt er der plads til forbedring og ikke mindst bedre ideer.

Hvad angår vokalen, er den heller ikke specielt spændende. Den er meget generisk og fremstår til tider ret anstrengt. Der bydes primært på aggressive hardcore-brøl, i uoverskuelige mængder. Det bliver for meget af det samme. For monotont. Førnævnte ’What Is Dead May Never Die’ byder på et mindre break i form af ren vokal, men mere variation er der ikke at komme efter.

Trods kritikken er det svært at se sig rigtig sur på I Am Noah. Ud over den fantasiløse tilgang til lyrik og pladens udgangspunkt består bandet af fem ganske kompetente musikere, der fra tid til anden har gode idéer. Det bliver bare sjældent rigtig godt. Tyskerne formår kun momentvist at skille sig ud fra mængden, og ’The Verdict’ er derfor en plade, der er født til at være en støvsamler. Der hersker ingen tvivl om at kvintetten har de bedste intentioner, de formår bare ikke at realisere disse intentioner til fulde.

’The Verdict’ er tyskernes debut, og I Am Noah er et forholdsvist ungt band.Måske kan kvintetten udvikle sig til et band, der er værd at følge. Men det kræver bedre kompositioner og måske endda lysten til at se bort fra de mange klichéer. Evnerne er til stede, bandet skal bare formå at udnytte dem til fulde.