Karismatisk og mere af det samme
På deres fjerde udspil, 'Fire Make Thunder', gør OSI, som de altid har gjort: de moderniserer prog-musik fra forskellige æraer og tilføjer deres helt eget udtryk.
2. Guards
3. Indian Curse
4. Prayer Missiles
5. Wind Won't Howl
6. Big Chief II
7. For Nothing
8. Invisible Men
Tilbage i 2002 gik Fates Warnings Jim Matheos sammen med Chroma Key-maestro/ex-Dream Theater-medlemmet, Kevin Moore, under navnet OSI. Deres første album opkaldte de efter bandforkortelsen, 'Office of Strategic Influence' (2003), og det var en melodisk og melankolsk rockplade med en kølig, ja, nærmest koldt produceret elektronisk stemning over sig.
Mike Portnoy var dengang både en del af det progressive ensemble på debutpladen samt på opfølgeren 'Free' fra 2006, men blev på 'Blood' (2009) udskiftet med Porcupine Trees Gavin Harrison. Det er stadigvæk Gavin, der udgør sidste blad af trekløveret på bandets fjerde album, 'Fire Make Thunder', hvilket er et udspil, der ligger i fin forlængelse af de forrige plader, og som uden at vise én eneste ny side af OSI, stadigvæk formår at indfange lytteren i sit særegne univers.
Genkendelig signatur
Har man endnu til gode at stifte bekendtskab med OSI, så formoder man formentlig, at et line-up med musikere fra så powerfulde progbands som ovenfornævnte, mere eller mindre skulle ligge sig i direkte forlængelse af den typiske 90'er-progmetal. Det er dog overhovedet ikke tilfældet med OSI, som vægter ambient-stemning omtrent præcis lige så højt som prog-rocken.
Overordnet set er det nye udspil, 'Fire Make Thunder', noget nær et klasseeksempel på den musikalske balancegang, som OSI altid har opereret indenfor. En tung melankoli rammer lytteren på numre som eksempelvis 'Indian Curse' og 'Wind Won't Howl', der er to nedbarberede sange med akustisk-feel og drænede vokaler - modsat åbningsnummeret, 'Cold Call', der blotter OSIs karismatiske grå, industrialiserede rocklyd, allerede inden åbningsnummeret for alvor er i gang.
Kevin Moores vokal kan i øvrigt sagtens tænkes at adskille lytterne i to grupperinger af likes og dislikes. Den er megafiltreret, nærmest højpandet følsom og virkelig noget for sig selv.
Skruet op for spaden
Der er dog også sket et par små forandringer i forhold til de tidligere plader. Der har altid syntes at være mere Moore-ånd over OSI, end der har været Matheos-ånd. Det er der sådan set stadigvæk, men fordelingen, hvis man kan kalde den det, er imidlertid blevet en smule mere udvasket med den nye plade. Der er således mere guitar på den nye plade, kort og godt. Eletronica-programming-stemningen er stadigvæk meget fremtrædende, men Matheos' strenge får mere plads pladen igennem, hvilket det sidste halvandet minut på 'Guards' mildest talt er et godt eksempel på.
Der er også godt med spade på den instrumentale 'Prayer Missiles', der meget af tiden dyrker musikalske tendenser, der emmer af gedigen progmetal ala Arch/Matheos-pladen, som udkom i slutningen af sidste år. Gavin skinner eminent på dette nummer, og han gør på tilbagelænet vis og med den største selvfølgelighed.
Et vedvarende smukt projekt
'For Nothing' er en sjældent smuk ballade af den svært opgivende slags, og den når tilnærmelsesvis samme geniale niveau som debutpladens 'Standby (Looks Like Rain)'. 'For Nothing' benytter godt nok besnærende elektroniske trommelyde, men selv med denne afstandtagen forbliver nummeret indfølt og forbandet virkningsfuldt. Det er smukt, er det.
Bandet, man i begyndelsen mest regnede for et spændende projektorienteret navn, er efter ti år blevet et fast navn i den nyere proghistorie, og man ser frem til også det næste album med dem. OSI har dynamikken gemt i detaljerne, og de dyrker et musikalsk landskab, som det godt kan tage tid at dykke ind og ned i. Hvis der er noget, at the end of the day, der dog virkelig skinner igennem hos OSI, så er det kreativiteten. Og til trods for at gentagelsen fra de tidligere plader er lige ved at nå genbrugsstadiet, så er 'Fire Make Thunder' stadig en god og fantastisk kreativ plade.
Se og hør en sampler af 'Fire Make Thunder' hér: