Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Læner sig op ad mestrene

Updated
Læner sig op ad mestrene

Wolf ved godt, hvordan man skærer en heavy skive og forsøger ikke at skjule inspirationskilderne.

Kunstner
Titel
Legions of Bastards
Distributør
Trackliste
01. "Vicious Companions"
02. "Skull Crusher"
03. "Full Moon Possession"
04. "Jekyll & Hyde"
05. "Absinthe"
06. "Tales From The Crypt"
07. "Nocturnal Rites"
08. "Road To Hell"
09. "False Preacher"
10. "Hope To Die"
11. "K-141 Kursk"
Forfatter
Karakter
4

Svenske Wolf er vel, hvad man kan kalde for klassisk old-school heavy metal – de har ikke engang forsøgt at forny lyden på en plade, der sådan set snildt kunne være 20-25 år gammel i produktionen. Guitarerne er derfor knitrende skingrende men uden bund ligesom resten af skiven i øvrigt er det. På sin vis meget charmerende, men da 'Legions of Bastards' er en aldeles udmærket udgivelse kan det godt ærgre, at det kun leveres i så billig en lydmæssig indpakning.

Indhold bedre end indpakning


Musikalsk er det heldigvis meget at komme efter, og det som ved første lyt kan opfattes en anelse primitivt og naivt er faktisk mere end godt skruet sammen i al sin enkelhed. Man kommer hurtigt ind i verset, omkvædet ligger lige for og er til at synge med på første gang, og soloerne har lige dele lir og melodi – det er tydeligvis ikke en ambition for Wolf at gøre ting svære eller komplicerede, ej heller at mane til eftertanke, og netop derfor lykkedes det også for dem.

De stjæler også med arme og ben, og de gør det med bravur, hvilket et nummer som 'Tales from the Crypt' er det perfekte billede på – egyptisk guitarsolo, simple piskende riffs der har lidt tyngde med masser af aggressivt, og lyder lidt af Mercyful Fate, minder en anelse som Accept og har sikkert hentet inspirationen fra lignende storheder, der har 30 år på bagen. Men Wolf kan læne sig op af helte med stil, og så må man godt.