Lidt mere af det gode

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/f7/ee/4b/_cult-of-luna-vertikal-ll-frontcover-1382900473.jpg
27. Oktober 2013    

Cult of Luna er gode til at rykke ved de faste rammer, som musikbutikkernes stanglakrids ellers har vænnet os til.

Kunstner
Titel
Vertikal II
Distributør
Trackliste
Oro
Light Chaser
Shun The Mask
Vicarious Redemption (Remix by Justin K Broadrick)
Karakter
4

Blot måneder efter sidste udgivelse, 'Vertikal', giver svenskerne den en ekstra tand i form af ep’en 'Vertikal II', der mere eller mindre - som antydet ved navnet - er en to’er til forgængeren. Sanger og guitarist Johannes Perssons udtalelser om udgivelsen fortæller, hvordan numrene blev skabt under de samme sessioner og med samme tema. Samtidig er det en afslutning på projektet, og Cult of Luna vil nu forlade storbyen efter mange års bearbejdelse af dens lyde og udtryk, og efterlader sig de to ep'er som sidste udforskning af storbyen.

Og det må siges, at forsøget i instrumentalt at illustrere storbyen er lykkedes i en helt kuldegysende grad. 'Vertikal' var et dystopisk mesterværk, der klingede af stål og kolde husfacader, men som samtidig emmede af en tydelig eksistentiel udforskning. 'Vertikal II' fortsætter tonaliteten fra forgængeren og tager fra de første toner af første nummer ‘ORO’ én tilbage til det univers, forgængeren udforskede. Ekkoende ambiens sætter tonerne, mens det rolige tempo efteraber byens atmosfære i mørket, om aftenen. Mesterligt opbygges intensiteten, og Perssons vokal vrænges udover stilheden og mørket, inden musikken stille og roligt toner væk igen, og man står alene tilbage med den stemning, som Cult Of Luna er så fantastisk dygtige til at skabe.

Efterfølgeren ‘Light Chaser’ rammer jorden løbende med rebn guitar, der giver en lang mere energisk stemning end forrige nummer. Igen følges vokal og voksende intensitet ad, og energien bliver semi-febrilsk og bygges op helt indtil afslutningen, inden albummets stærkeste nummer, ‘Shun The Mask’, overtager med noget, der minder om lyden af et søgelys og alarmer, der går i gang. 12 minutter lang bevæger sangen sig i etaper, og har i modsætning til de andre sange flere melodiske passager, der bestemt klæder musikken.

Boblebristeren

Sidste nummer på 'Vertikal II' er et remix af forrige 'Vertikals' maratonnummer på næsten 19 minutter, der med Justin K. Broadricks genfortolkning er kortet ned til de ca. 10. Atmosfæren er også væk, og den reverb-klingende rene guitar er blevet meget “pop”-elektronisk i forhold til resten af Cult Of Lunas lyd. 'Vicarious Redemption' er gået fra at være et vægtigt, tungt nummer til at blive letbenet, og er i forhold til de tre andre sange en kedelig drejning. Og det virker lidt malplaceret i forhold til det stærke lydbillede, et helt album plus en ekstra ep har skabt. At den så ikke skulle have været med oprindeligt, gør det endnu sværere at forstå. Den dystopiske tonalitet og den klare holdning til den futuristiske bys udtryk udskiftes med noget langt mere ligetil, der nærmest virker forsonende - hvis I kan følge mig her. Og styrken i udtrykket mistes. Cult Of Luna er et band hvor intet overlades til tilfældighederne, og deres skæve valg underbygges normalt af en eller andet genial idé bag. Måske er det derfor mest indrømmelsen af, at 'Vicarious Redemption'-remixet ikke hørte til, der gør det til albummets svageste led.

Uden at presse den for meget

Hele konceptet med at udgive lidt flere sange kort efter et fuldlængdealbum er en sjov sag, men egentlig er det ret genialt. At bare udgive alle sangene gennem 'Vertikal' ville afføde en lang plade, men når man på denne vis deler, har man mulighed for at tilfredsstille et publikum, der hungrede efter mere af det gode samme. Jeg ser det som et klogt valg, og jeg tror samtidig, at remixet er et twist, mange vil se en værdi i, på trods af min egen aversion. 'Vertikal II' er en tætpakket lille sag, der kommer med noget godt på det rigtige tidspunkt, uden at presse den for meget. For med et band som Cult Of Luna er det jo ikke' fordi man mistænker dem for at mælke pladesalgsmaskinen. Især når 'Vertikal II' kun udgives i 1000 eksemplarer. De kommer altid til at være nicheprægede, og det er 'Vertikal II' bestemt også. Det er derfor, man skal høre den.

 

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her