Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Mellem stort og ondt

Updated
Mellem stort og ondt
Mellem stort og ondt
Mellem stort og ondt

Fans af Rhapsody of Fire har ikke ventet længe på nyt fra deres helte, og de har endda ventet på noget godt.

Titel
The Cold Embrace of Fear
Dato
16-10-2010
Distributør
Trackliste
1. ACT I - The Pass Of Nair-Kaan - 2:01
2. ACT II - Dark Mystic Vision - 1:41
3. ACT III - The Ancient Fires Of Har-Kuun - 14:56
4. ACT IV - The Betrayal - 3:58
5. ACT V - Neve Rosso Sangue - 4:41
6. ACT VI - Erian's Lost Secrets - 4:28
7. ACT VII - The Angels' Dark Revelation - 3:59
Forfatter
Karakter
4

De har haft travlt i Italien. Vi skal således kun tilbage til foråret for at finde udgivelsen af Rhapsody of Fires forrige skive 'The Frozen Tears of Angels', og nu er det altså blevet tid til den 35 minutters symfoni 'The Cold Embrace of Fear'.

Reelt er der dog ikke tale om et helt album, men måske snarere en EP med længere dialoger i mellem, der binder musikken sammen. Alt efter om man er interesseret i den historie, som bliver fortalt, kan man så vælge, om det er godt eller dårligt. Uanset hvad, viser valget af Christopher Lee endnu engang, at Rhapsody of Fire i hvert fald ikke kun anser fortællingen for dramatisk fyld.

Mørk fortælling fra Sydeuropa

Det er som sædvanlig ikke til at sætte en finger på italienernes tekniske kunnen i form af smidige fingre og evner til at skrive storladne symfoniske stykker. Et udmærket tiltag i forhold til tidligere albums er dog, riffsene er blevet hårdere og derfor bedre matcher en dyster historie – det giver også en større kontrast til pompøse operainspirerede elementer, og gør begge dele mere troværdige i forhold til historien. Ligesom det heller ikke gør noget, at folkemusikken er så godt som forsvundet.

Under de forkerte omstændigheder kan Rhapsody of Fire stadig blive for meget at lytte til, fordi musikken er tænkt utroligt fyldigt, mægtigt og skal lyde som om, det er optaget i en katedral. Men efter denne anmelders ydmyge mening, er dette nok rapsodiens mest vellykkede album (eller EP), simpelthen fordi den har langt flere dunkle indslag end tidligere. Det klæder dem meget.