Metaldiktator - Candlemass - Nightfall Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/42/a3/73/Front-51-1421099975.jpg
12. Januar 2015    

Candlemass har i snart 30 år fremstået som et fyrtårn i den skandinaviske metalkultur. Det er på tide, at vi her på Devilution hylder dette fremragende band med en metaldiktator.

Kunstner
Titel
Nightfalll
Dato
12-01-1987
Label
Genre
Trackliste
Side ét:
1. "Gothic Stone" 0:48
2. "The Well of Souls" 7:16
3. "Codex Gigas" 2:20
4. "At the Gallows End" 5:48
5. "Samarithan" 5:30
Side to:
6. "Marche Funèbre" Frédéric Chopin 2:22
7. "Dark Are the Veils of Death" 7:08
8. "Mourners Lament" 6:10
9. "Bewitched" 6:38
10. "Black Candles"
Karakter
666

Året var 1987 – og året bød på udgivelser fra Def Leppard i form af 'Hysteria', Dokken udgav 'Back for the Attack', Guns N' Roses 'Appetite for Destruction', Kiss 'Crazy Nights', Mötley Crüe 'Girls, Girls, Girls', Pretty Maids 'Future World', Twisted Sister 'Love Is For Suckers', White Lion 'Pride', og Whitesnake udgav 'Whitesnake'. Med andre ord: glam metal reared its ugly head!

Men samme år udkom også det andet album fra svenske Candlemass. 

Candlemass havde året før udgivet debuten ’Epicus Doomicus Metallicus’, som visse metalconnaisseurer den dag i dag hævder, er bandets bedste album. Det får så være, men det var altså med bandets andet album ’Nightfall’, at Candlemass fik deres helt store og helt fortjente gennembrud. Derfor vil vi her hylde dette epokegørende værk.

I forhold til debutalbummet var der skiftet voldsomt ud i besætningen i bandet. Kun bandstifteren, bassisten og komponisten Leif Edling og guitaristen Mats Björkmann resterede fra første udgivelse. Ind kom Lars Johansson på leadguitar, Jan Lindh på trommer og sidst, men bestemt ikke mindst, den nye forsanger Messiah Marcolin.

Det vil være en underdrivelse at hævde, at Candlemass med ’Nightfall’ fik et stille gennembrud. ’Nightfall’ blev fra dag 1 udråbt som det nye helt store af blandt andet magasinet Kerrang, der dengang stadig var et metalmagasin. Vi var mange, der var ved at tabe kæben, da vi første gang hørte Candlemass' version af doom metal på ’Nightfall’. Første reaktion var vel nok, at de godt nok havde lyttet til Black Sabbath. Det er der heller ingen tvivl om. Men Candlemass har tilføjet den tunge metal sit helt eget kendetegn, der har været inspirationskilde for efterfølgende bands. Ligesom man med god ret kan hævde, at Mercyful Fate er det mest indflydelsesrige danske band, så er Candlemass ubetinget det samme for svensk metal.

Der er samtidig ingen tvivl om, at bandets succes i forbindelse med udgivelsen af ’Nightfall’ og de efterfølgende par album i høj grad kan tilskrives sangeren Messiah Marcolin. Den kraftige dreng iklædt munkekutte var bare så effektfuld, samtidig med at han besad en stemme langt ud over det sædvanlige med en vibrato, der får lytteren til at måbe.

’Nightfall’  lægger ud med en kort instrumentalintro, 'Gothic Stone', inden der sættes i gang med en gedigen Candlemass-klassiker i form af ’The Well of Souls’, hvor Messiah Marcolin for første gang giver en prøve på sin dragende sang, flotte vibrato og sit insisterende skrig. Tempoet er langsomt i begyndelsen, men følges op af flere stykker med dobbeltpedal. Stilen er henad Black Sabbath med Dio på vokal – eller måske Dio på ’The Last in Line’.

">

Næste nummer, ’Codex Cigas’, er endnu et instrumentalnummer. Det er doom, men guitar og trommer på dette nummer rækker også ud til noget, som givetvis har inspireret efterfølgende bands inden for black metal-genren.

Efter dette lille instrumentale frikvarter skruer Candlemass for alvor op for gaveudbringningen på den oprindelige vinyludgivelses sidste to sange på side et.

’At the Gallows End’ er et episk mesterværk.  Langsom optakt til vejen til galgen sunget med følt vibrato af Messiah afløses af et monsterriff, som Tony Iommi ikke kunne have kreeret bedre, inden det desperate omkvæd sætter ind. Verdensklasse!



Side et afsluttes med sangen ’Samarithan’. Der er tale om en moderne genfortælling af biblens legende om den barmhjertige samaritaner. Denne sang har en sådan klasse, at den ubetinget hører til blandt de 100 bedste heavy metal-sange, der nogensinde er skrevet og udgivet.

Det er sløvt, tungt og slæbende og samtidig så gribende med en Messiah Marcolin i absolut storform. Her næsten 30 år efter første gennemlytning kan sangen fortsat få hårene til at rejse sig.



Side to på 'Nightfall' lever måske ikke helt op til side et. Men det er også næsten umuligt med tre gedigne klassikere.

Men der er alligevel bestemt høj standard at hente på side to.

Siden sættes i gang med Candlemass’ version af Frédéric Chopins ’Marche Funèbre’, som vi på dansk kender som Chopins 'Sørgemarch'. Her har vi igen et instrumentalnummer, som udvider ”doom metal-horisonten” hen imod den black metal-bølge, som snart skulle vokse frem.

Herefter leverer Candlemass sangen ‘Dark Are The Veils Of Death’, som nok er den sang på ‘Nightfall’, der lægger sig tættest op ad forbillederne Black Sabbath.

Og så igen – måske er efterfølgeren ’Mourners Lament’ endnu mere inspireret af Black Sabbath. Det kunne så være af sangen ’Black Sabbath’ mere end bandet, idet der indimellem dukker nogle slag på nogle rørklokker op, som man husker fra ’Black Sabbath’ fra 1970. Der er imidlertid ikke tvivl om, at vi fortsat har at gøre med tung, heavy og doomy rock af højeste klasse med en vokal, der lægger 99 % af konkurrenterne ned.

Vi nærmer os nu desværre slutningen på dette fænomenale album. Næstsidste sang er ’Bewitched’, som også blev genstand for en videoindspilning. Videoen var måske ok i 1987. Men nu virker den godt nok mere end en anelse cheesy. Det cheesys afhjælpes ikke af, at bandet har indlagt sørgemarchen i videoen – fire metalmusikere klædt ud som langhårede ligkistebærere er ikke noget, tidens tand har været nådig overfor. Men sådan er det jo. Sangen holder til gengæld stadig.

">

Albummet afsluttes med instrumentalnummeret ’Black Candles’. Det har lidt karakter af fyld og er det eneste nummer, bortset fra Chopins 'Sørgemarch', der ikke er skrevet af bassist Leif Edling, idet det er Mike Wead (King Diamond, Mercyful Fate m.fl.), der er anført som komponist.

Der er sket meget siden 1987. Messiah Marcolin har været ude af bandet, er kommet tilbage og er nu ude igen. Der er pt. ikke noget, der tyder på, at han vender tilbage. Der har været flere forsangere inde over Candlemass. For nuværende er det Mats Levén (Yngwie Malmsteen, Abstrakt Algebra, Treat m.fl.), der står bag mikrofonen. Det synes at være en udmærket afløser. Mats Levén har endnu ikke indspillet noget med Candlemass, men mon ikke det kommer (i hvert fald er Edling, der tidligere har annonceret Candlemass' ophør som andet end et liveband, ikke længere afvisende over for idéen om et nyt album), og mon ikke det vil vise sig at have en høj grad af massivitet?

Vi tror det!

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her