Momenter af sort skønhed fra Østen Populær

http://www.devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/0d/4f/24/a4029249760-10-41-1494797941.jpg
14. Maj 2017    

Efter mange år i mørket gør Rudra sig bemærket med deres nok mest ambitiøse værk til dato. Lidt finjustering af vægtningen mellem det rå og det prætentiøse kunne dog være tiltrængt.

Kunstner
Titel
Enemy Of Duality
Dato
17-12-2016
Trackliste
1.Abating The Firebrand
2.Slay The Demons Of Duality
3.Perception Apparent
4.Acosmic Self
5.Root Of Misapprehension
6.Seer Of All
7.Hermit In Nididhyasana
8.Ancient Fourth
Forfatter
Karakter
3

Singapore er givetvis ikke det land, man forbinder mest med black metal. Ikke desto mindre har Rudra siden 1992 gjort deres bedste for at komme på verdenskortet, og man kan fint argumentere for, at de har lagt en solid kvalitet for dagen siden årtusindskiftet. Dengang lå deres lyd i det trygge spændingsfelt mellem black og dødsmetal med det særegne touch af asiatiske instrumenter og mantraer til at bryde med de sikre rammer.

Det har i al sin væsentlighed ikke ændret sig her på 'Enemy Of Duality', omend de med tiden har lagt større og større fokus på opbygningen af konstruktionerne. Det store spørgsmål er så, om det er den rette vej at gå? Svaret er her lidt vægelsindet.

Fra første sekund bliver et mantra sunget hen over den søde klang af en citar, som hurtigt bliver kvalt af guitarens tekniske fræsen. Vi befinder os ikke milevidt fra Melechesh, hvad angår orientalske indfald, catchy konstruktioner og den obligatoriske hæse vokal, og det virker for så vidt til at være en gennemtrængende inspirationskilde for Rudra. Generelt bevæger de sig inden for meget kontrollerede rammer med kun ét enkelt nummer, der overskrider 6 1/2 minuts-mærket, og med en forholdsvis gennemskuelig måde at skrue numrene sammen på. Det er medvirkende til, at man, som pladen skrider frem, allerede ved første lyt kan sidde med følelsen af genkendelse, hvilket både har sine styrker og sine svagheder.

Til tider kunne det mere kantede udtryk fra fx 'The Aryan Crusade' (2001) godt hjælpe til at løsne lidt op for det lettere kliniske lydbillede. Når det er sagt, bør produktionssiden også nævnes, da den bestemt også medvirker til at gøre 'Enemy of Duality' så meget mere lyttervenlig end det Rudra, der var engang. Det bidrager til, at man nemmere bliver draget af de skæve, orientalske toner, tablaer og mantraer, der er Rudras stærkeste bidrag til deres selvudnævnte genre, vedisk metal.  

Der er få udsving i løbet af pladen, men de få, der bevæger sig uden for rammerne, er så også blandt pladens mest mindeværdige. Her tænker jeg især på den lettere atmosfæriske 'Slay the Demons of Duality', pladens mest aggressivt punchy indslag 'Perception Apparent' og, men absolut ikke mindst, den afrundende 'Ancient Fourth', som dedikerer 9 minutter til de orientalske toner, som Rudra mestrer til punkt og prikke og gør, at de skiller sig ud fra deres inspirationskilder.

'Enemy of Duality' har lidt for enhver smag, og Rudra lægger sig p.t. mellem forskellige lejre. Det er uden tvivl et band, der fortjener (mere) opmærksomhed, men for at det skal ske, er de nødt til at bevæge sig mere ud af de vante rammer. Alt tyder på, at de har fået større interesse for at gå mere ambitiøst til værks igennem årene, og det må de for så vidt gerne fortsætte med. Det ville dog klæde dem at blive mere frie i udtrykket og derved bryde med den forudsigelighed, som dele af 'Enemy of Duality' lider under,  og så er jeg overbevist om, at de kunne ramme bredere, end de gør nu.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her