Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Næsten for meget af det gode

Populær
Updated

Arkonas nye livealbum er et overflødighedshorn af lyd. Men en koncert på over 2½ time er næsten for meget af det gode.

Kunstner
Titel
Decade of Glory
Distributør
Trackliste
CD 1 [total time: 79:38]

01. Az’
02. Arkaim
03. Ot Serdca K Nebu
04. Goi, Rode, Goi!
05. Leshiy
06. Zakliatie
07. Marena
08. Liki Bessmertnykh Bogov
09. Nevidal
10. Kolo Navi
11. Slav'sja, Rus'
12. Kupala i Kostroma
13. Odna
14. Sva
15. Kupalets
16. Katitsja Kolo

CD 2: 1 [total time: 77:42]

01. Kolyada
02. Skvoz' Tuman Vekov
03. Maslenitsa
04. V Tsepiakh Drevney Tainy
05. Slovo
06. Bol’no mne
07. Pamiat
08. Arkona
09. Po Syroi Zemle
10. Oj, Pechal'-Toska
11. Yarilo
12. Stenka na Stenku
13. Vyjdu Ja Na Voljushku
14. Rus’
15. Zov Predkov

Karakter
4

’Decade of Glory’ er indspillet i 2012 i anledning af Arkonas 10-årsjubilæum. Der er tale om en særlig koncert, hvor de fem medlemmer i bandet er forstærket med et ottepersoners kor, en strygekvartet samt to backingsangerinder. Og det fungerer rigtig godt.

Strygernes supplement til bandets tunge bas- og trommerytme giver et særdeles flot og symfonisk lydbillede. Og koret, der tæller alle stemmer lige fra mandlige basstemmer til kvindelige sopraner, giver med sine flerstemmige korarrangementer sangene et storladent udtryk.

Men alt det er naturligvis ikke i sig selv nok, hvis sangene ikke er gode nok, og hvis bandet ikke selv spiller op til den klassiske support. Heldigvis er Arkona på toppen på den koncertoptagelse. Sangene spænder over hele bandets karriere, og der veksles fint imellem de meget folkinspirerede ting og de mere symfoniske sange. Arkonas folkemusikalske inspirationer er noget anderledes end hos mange vesteuropæiske bands, da der hos Arkona ikke så meget er tale om fortællende sange, men i højere grad om dansemusik, hvor noget nærmest lyder polkaagtigt eller i hvert fald som noget, hvor der er fuld fart over feltet.

Trommer og bas ligger solidt midt i lydbilledet. Selv om trommerne mange gange hamrer af sted i dobbelttakt, så bliver det ikke trættende, da sang, guitar og fløjter ofte holder et mere moderat tempo. Og fløjter, det er der – også i alle afskygninger. Vladimir ’Volk’ spiller på en mængde forskellige fløjter, ligesom der ind imellem hives en sækkepibe frem til at give musikken det rette etnoaftryk. De fremtrædende fløjter gør så måske også, at guitaren hos Arkona er et mindre fremtrædende leadinstrument end i de fleste andre metalbands. Men guitaren er der, og den er bestemt med til at sikre, at Arkona aldrig mistet metalgrebet om de ellers meget folkemusikinspirerede sange.

Men stjernen og chefen i Arkona er uden tvivl Masha ’Scream’. Masha skriver stort set alle bandets sange. Ud over at synge spiller hun også ind imellem på en shamantromme. Hendes vokal er dog et par bemærkninger værd. For hun både synger ren sang og growler og det gerne inden for samme sang. Hendes rene sang svinger fra næsten hvisken over et forholdsvist dybt stemmeleje i nogle ballader til høj mezzosopran-lignende sang i andre. Hendes growlen er sine steder helt nede i et leje, hvor man tror, at det er en mand, der har taget over. Det er temmelig imponerende, hvordan hun kan variere sit vokalarbejde. Det må slide en del på stemmebåndende.

Der er 31 sange på dette dobbelte livealbum. Det er altså lige i overkanten. Mindre kunne have gjort det. Det gør det ikke nemmere, at titlerne er på russisk, ligesom der synges på russisk, hvilket gør det ret svært at huske sangene fra hinanden. Heldigvis er der ikke meget snak mellem sangene, for det er naturligvis også helt uforståeligt, hvad der bliver sagt. Men heldigvis giver det ikke noget negativt indtryk, at der synges på russisk. Det virker faktisk ret godt til musikken.

Det er en lang sag. Men man kan jo tage den i bidder. Musikken er der i hvert fald ikke noget i vejen med.

Arkona spiller til Paganfest i Hamborg den 10. marts sammen med bl.a. Alestorm.