Hyldest til hæderkronet genre

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/b2/db/31/900-Mythogenesis-Cover-63-1508090318.jpg
15. Oktober 2017    

Necrosis har rodet rundt i den danske undergrund i knap 10 år . Nu er de klar med en debutplade, der hylder dødsmetallen fra halvfemserne.

Kunstner
Titel
Mythogenesis
Dato
17-07-2017
Trackliste
1. Staring Through the Sun
2. Fury
3. Abysmal Descent
4. The Magnitude of Sovereignty
5. ...and Live to Tell the Tale
6. Amicable Decadence
7. Crying Havoc
8. Structural Decay
9. Forced Metabolic Convalescence
Karakter
3

'Mythogenesis' hedder albummet, der er Necrosis' debut. Helt det samme kan ikke helt siges om bandets navn. Der har tidligere været et band i Danmark, der hed Necrosis. Men for 16 år siden skiftede de navn og hedder i dag Hatesphere. Internationalt er der mere end 20 bands, der har heddet Necrosis eller stadig hedder det.

Den manglende originalitet fortsætter også rent stilmæssigt. Necrosis spiller dødsmetal, som var det taget direkte ud af halvfemserne. Tilsat lidt grindcore og doom hist og pist.

Det var sådan de umiddelbare kritikpunkter. Heldigvis er det ikke kun det. For produktionen er ganske udmærket. Det lyder ikke som en en debutplade. Imponerende for den selvfinansierede plade.

Lyt til 'The Magnitude of Sovereignty' her:



Hvad er der så på pladen? Der er tung og brutal dødsmetal. Tænk tidlig Entombed og Suffocation. Vokalen er dog lidt mere moderne og både råber og skriger foruden den klassiske growl. Og det fungerer ganske udmærket. Lige fra den tunge åbner 'Staring Through the Sun' til den mere melodiske 'Abysmal Descent', hvor riffet dog godt kunne lugte lidt af Led Zeppelins 'Kashmir'.

Det, der fungerer for Necrosis, er klart stilen og tidsånden, som de indkapsler ganske udmærket. Man henføres til halvfemserdød både strukturelt, sonisk og på effekterne, der er tilsat. Det kan for eksempel høres på 'Crying Havoc', hvor Necrosis trækker tempoet ud og gør det lidt doomet, som også Obituary gjorde det på deres tre første plader. Vokalmæssigt kan forsanger Bob Obel Beyer også godt lide at trække brølet ligesom Obituarys John Tardy.

Det er dog ikke langsom død og doom, det hele. Der er også den mere moderne 'Structural Decay', hvor de tempo- og melodimæssigt bevæger sig mere i retning af moderne dødsmetal med god plads til riffet, også selvom de trækker tempoet lidt ud midt i nummeret.

Ly til 'Structural Decay' her:



Alt i alt er Necrosis' debutplade en udmærket omgang dødsmetal, hvis man kan lide den klassiske skole fra Göteborg og Florida. Der er inspiration fra begge lejre at spore. Originalitet er der ikke så meget af, men det vil også været lidt rigeligt at forlange, at den dybe tallerken skal opfindes, hver gang en dødsmetalplade sendes på gaden.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her