Et progressivt overflødighedshorn
Populær
Danske Odd Palace albumdebuterer med en progressiv rockplade, der får liv af sublime musikere og vantrives på grund af for mange gode ideer i støbeskeen.
2. Chemical Solution
3. Liar's Attire
4. Through Your Eyes
5. Things To Place On The Moon
6. Delirious
7. Insomnia
8. The Alchemist
9. Counterpart
10. Dead End
’Things to Place on the Moon’ er, som nogle vil argumentere for, at enhver god prog-plade skal være, noget af et patchwork af forskellige inspirationskilder og stilarter, spillet af virkeligt gode musikere. De åbenlyse forbilleder for Odd Palace er bands som The Mars Volta, Muse og Protest the Hero, men inspirationer fra så forskellige bands som Placebo, Refused, Meshuggah, Papa Roach og sågar danske Kashmir træder også frem, enten i Gert Børstings meget dominerende vokal eller i det bagvedliggende musikalske lydbillede, hvor den sublime trommeslager Morten Peetz fører an i løjerne. Odd Palaces debutalbum er med andre ord en plade, der stikker ud i mange retninger, hvoraf ikke alle er lige spændende.
Pladens to mest iørefaldende numre er åbneren ’Carnivore’ (med et glimrende og catchy omkvæd) og ’Liar’s Attire’ (med et ditto irriterende omkvæd). De to er dele af pladens første og mest lettilgængelige del, hvorefter det over 13 minutter lange titelnummer skærer albummet midt over og gør, at man lidt farer vild i Odd Palaces intentioner og retning for pladen. De efterfølgende fire numre har en mere gennemført progressiv stil over sig og bliver langt mere atmosfæriske og melankolske end første del, inden den glimrende og ligeledes melankolske lukker ’Dead End’ afslutter den musikalske rejse med en følelsesladet trompet-outro.
Blot for at give en ide om, hvor bredtfavnende Odd Palaces musikalske univers er, giver ’Delirious’ én vibes fra Kashmirs tidlige plader, ’Insomnia’ byder ind med melankoli og jazz-rytmer, før ’The Alchemist’ tilgår den progressive stil med en lyd, der dufter lidt af Umeå i de tidlige 90’ere. Her er lidt for enhver smag. Og måske for mange smage repræsenteret.
Netop det store stemningsskift og et dertil lidt mindre stilskift mellem første og anden halvdel af pladen illustrerer meget godt, hvor Odd Palace kan forbedre sig. De er knusende dygtige musikere, og sådan nogle typer vil jo, forståeligt nok, gerne give så mange smagsprøver på deres kunnen som muligt. Alene listen af mulige inspirationer giver en ide om, hvor meget der foregår på ’Things to Place on the Moon’. Læg dertil relativt konstante breaks, riff- og temposkift og skæve taktarter, og så har du en plade, hvor man virkelig skal holde tungen i munden for at følge med.
Der er ingen tvivl om Odd Palaces potentiale, men debutpladen bliver til tider kvalt i sit eget overlegne niveau og ekvilibrisme. Det er selvfølgelig i den progressive rocks natur at afsøge randområder, men en smule mere målrettethed fra bandet i fremtiden vil betyde, at den næste udgivelse ikke blot bliver okay, men fremragende. Odd Palace har tydeligvis masser af ideer og helt sikkert evnerne til at udføre dem.