Ørkenvandring med stonerrockens gudfar
Populær
John Garcia lyder uinspireret, presset og træt på sin første udgivelse i eget navn.
02. Rolling Stoned
03. Flower
04. The Blvd
05. 5000 Miles
06. Confusion
07. His Bullets Energy
08. Argleben
09. Saddleback
10. All These Walls
11. Her Bullets Energy
John Garcia kan med rette siges at være en af stonerrockens gudfædre. Som forsanger i legendariske Kyuss var han sammen med blandt andre guitaristen Josh Homme, som senere dannede Queens of the Stone Age, med til at definere en genre,
Hans karakteristiske og kraftfulde vokal blev et letgenkendeligt og guldrandet varemærke, som han, efter Kyuss' pludselige endeligt, med med mere eller mindre succes tog med videre i bands som Slo-Burn, Unida og Hermano.
I disse konstellationer er det blevet til flere gode og i eksempelvis Unidas tilfælde, groft undervurderede udgivelser, som havde fortjent langt større hæder og ære, end tilfældet blev. Gør dig selv en tjeneste at tjekke Unidas første og eneste officielle fuldlængde, 'Coping with the Urban Coyote' ud, og du vil føle, at du har fundet en af stonerrockens hellige og hemmelige hjørnesten.
Tørlagt inspirationskilde
De sidste par år har Garcia forsøgt at gendanne Kyuss, og har sammen med den oprindelige trommeslager Brant Bjork og tidligere Queens of the Stone Age-bassist Nick Oliveri spillet de gamle Kyuss-klassikere under Kyuss Lives! og senere (på grund af sagsanlæg fra Josh Homme, som ikke ønskede at deltage) under navnet Vista Chino.
Nu har John Garcia så omsider set tiden moden til at udgive en plade i eget navn. Det kommer han desværre mindre heldigt fra. Det er sigende, at de senere år er gået med at spinde guld på fortidens musikalske meritter, for det lyder ganske enkelt, som om kilden til inspiration er løbet fuldstændig tør.
Der er meget få lyspunkter på pladens 11 numre, som næsten alle er bygget op over samme repetitive skabelon, hvor simple, rudimentære og uinspirerede riffs, der burde være blevet i øvelokalet, får lov at bære numrene. Hooks med kvalitet er der ingen af, og soloerne er ligegyldige parenteser. Tilmed spilles adskillige numre i adstadigt og mageligt blues-tempo, som er faretruende tæt på at lulle lytteren i søvn.
Frugtesløs ørkenvandring
Der er bittesmå små glimt i mørket, deriblandt den længselsfulde og friskt rockende landevejshymne '5000 Miles', som er et af de eneste numre, hvor man kan huske riff og omkvæd efter endt gennemlytning. Lige som man tror, at pladen nu retter sig, går vi helt ned i tempo med det komplet ligegyldige 'Confusion', en langtrukken klagesang, hvor kun Garcia og guitaren får lov at tegne lydbilledet med langsomt huggende og udklingende akkorder.
Aldrig har jeg kedet mig så bravt i John Garcias selskab, og når mandens signaturvokal samtidig lyder tynd, træt og skingert presset, ender pladen desværre som en desorienteret vandring i en gold og frugtesløs ørken. Der er mindst '5000 Miles' til den kvalitet, som f.eks tidligere bandkollega Josh Homme præsterer, selv på sine mindst inspirerede udgivelser.
Denne plade er og bliver en parentes i en ellers flot karriere og vil højst kunne bruges til en lang køretur. I stedet vil jeg igen på det kraftigste henstille til, at du bruger dine kræfter og surt optjente sparepenge på at opstøve et eksemplar af Unidas 'Coping With the Urban Coyote', hvor du kan fryde dig over en sprudlende Garcia og et band i absolut topform.